Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Letbanesporene skræmmer

Agnes Jørgensen, Lyngbygårdsvej 5, Lyngby

Det måtte jo komme: At nutiden overhaler de letbanebegejstrede mennesker. I Stockholm er man gået skridtet videre, de har sluppet små førerløse elbusser løs i den indre Stockholm.

Jeg så det ikke så nøje, og desværre var det ikke noget, der fangede TV-journalisterne ret meget. Det blev i hvert fald ikke genudsendt. Bortset fra farven, så lignede busserne de små elbusser, der kører i København - men førerløse.

Min modstand imod letbanen er: Ideen er gammel - alt for gammel. Den er for dyr - ligemeget hvad den koster.

Vi kommer til at stå tilbage med anstrengt økonomi og et hærget, ødelagt Lyngby Centrum. Jeg kunne fristes til at foreslå: Lad os betale os fra den sag, så får vi da kun anstrengt vores økonomi, men slipper for at få ødelagt vores by.

Jeg har sagt det før, men jeg gentager det lige: Lyngby centrum er den ældste bymidte, der bliver ødelagt hvis I fortsætter med sporvognen. Jeg tror, vi er mange, der synes Lyngby er bevaringsværdig. Vogne, der er bundne til jernspor, er en dårlig idé i et snævert bybillede.

Stop letbanen ved Buddinge, og send en flok politikere til Stockholm for at se på elbus-løsninger. Og hvis politikerne gerne vil længere væk, så send dem til Japan - japanerne plejer at have forstand på massetransport.

Jeg har set, at der er blevet sagt “Lyngby er en Vidensby”. Ja, men hvad kan vi gøre, når ingen gider spørge os?

Publiceret: 31. Januar 2018 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt