Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lene Kaspersens oplysninger er ikke korrekte

Finn Hørsted, Sorgenfrivænget 75, 2830 Virum

I DGO 8. marts har Lene Kaspersen (LK) sin ugentlige svada mod den kommende letbane. Det er i orden, at LK ikke kan lide sporvogne/letbaner. Men af hensyn til debatten herom bør oplysninger være korrekte og fuldstændige. Det er de desværre ikke i LK’s indlæg.

LK skriver, at der ikke bliver anlagt stoppesteder mellem kommunegrænsen og Lyngby St - og tilføjer »hvor S-busserne forsvinder«. Jamen de nuværende S-busser har heller ikke stoppesteder på den strækning! Så hvad er problemet? - Et af formålene med letbanen er - til gavn for miljøet - netop at befri Ring 3 for dels det meget store antal busser, der trafikerer vejen, dels en del af biltrafikken. Alle udenlandske erfaringer viser, at bilister er til at lokke over i sporvogne, men ikke i busser. Det skyldes, at kvaliteten af transporten er markant bedre i letbanen.

LK er bekymret for økonomien. Der skal her skelnes mellem anlægsudgifter og driftsudgifter. Anlægget af en letbane koster ganske rigtigt væsentlig mere end etableringen af en buslinje. Hvis buslinjen anlægges som ekspresbus med egen kørebane (et såkaldt BRT-system), så er det dog også ret dyrt. - Endvidere: en letbanevogn har en levetid på 30–40 år, mens en bus holder op til 14 år. Et bussystem skal altså refinansiere driftsmateriellet 2,5 gange så tit som et letbanesystem.

Driftsøkonomisk er der markante forskelle: En bus kan/må ikke bygges til at medtage mere end allerhøjst 140 passagerer. En letbanevogn kan bygges i længder op til mere end 50 m og dermed rumme passagererne fra mindst 3 busser. Så et letbanesystem behøver kun 1/3 af det antal førere, et bussystem behøver, hvilket på grund af de høje lønudgifter giver en klar forskel på regnskaberne.

Man kan i denne forbindelse undre sig over, at anlæggelse og vedligeholdelse af vejene regnes som et samfundsanliggende, mens de tilsvarende udgifter til letbanens anlæg belaster letbanens regnskab. Et tungt køretøj slider umådeligt hårdt på vejene og er derfor kilde til store anlægs- og vedligeholdelsesudgifter. Man kunne jo prøve regne på, hvad det ville betyde for de to trafikformers regnskaber, hvis bussernes vejslid blev pålagt busdriftens regnskab, eller hvis letbanens udgifter til de faste anlæg tilsvarende blev overført til det offentlige.

Sluttelig: Der er ingen faktuelle oplysninger, der berettiger den konklusion, at letbanen skulle være » . . . overhalet af de ekstremt moderne, hurtige og miljøvenlige busser«. Alle nye letbanevogne har præcis de samme egenskaber. Og så er forureningen altså lettere at kontrollere i et elværk end ved en bus’ udstødningsrør!!

Publiceret: 13. Marts 2016 10:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt