Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lad os få eliten til Virum Basket

Inge Sandager, kandidat til KB (V)

Basketballtalent. Nummer syv på personlige point i Superligaen i Danmark i 2017. Ham her er Lyngbyborger, i mange år en del af truppen i Virum Basket, Jesper Moberg Sandager, fra 1996. Ikke nok med det, han har scholarship til college i USA og tager af sted til august 2017.

Han er en af de unge spillere, som Virum Baskets juniorere kan se op til. Mange af dem aner ikke, han findes. For vi har ikke en herreliga i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er der mange årsager til. Det er ikke godt nok. Der fattes penge, haltider, gulve med betonunderlag, mangel på frivillige og så videre.

Det skal der gøres noget ved. I forbindelse med byfornyelsesplaner i Virum, hvorfor så ikke tænke bredere end forretningsliv på torvene? Postgrunden rives ned, DSB renoverer stationen, der er planer, men ingen for Virumhallerne.

Jesper, nu på vej til USA, kom ofte til en låst dør for at træne. Der var ingen hal ledig, eller der var lukket pga. ferie. Jesper holder altså ikke ferie, når det gælder basket og forlod i øvrigt kommunen, da tilbuddet og niveauet slap op, som flere af hans kammerater også gjorde.

I Vidensby-projektet 2020 står der “spidskompetencerne kan også dyrkes mere. Et mål kunne være at gøre Lyngby-Taarbæk Kommune til idrætskommune med førende eliteudøvere”. Det mål skal løftes op og prioriteres.

Sunde interesser giver sunde børn. Det er talenterne, og den energi og det drive, der er omkring dem, der tiltrækker og fastholder juniorerne. Så lad os få eliten til Virum Basket, og lad os få en plan for at fastholde dem.

Publiceret: 06. Maj 2017 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere