Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Lad der ikke gå Trump i valgkampen

Ole Holtz-Nielsen, kandidat til KB (V)

Om knap seks måneder er der kommunalvalg, og valgkampen er så småt startet med flere læserbreve fra politikerne. Lad os nu bare håbe, at ikke alt for mange er blevet inspireret af Donald Trumps måde at føre valgkamp på. Han vandt godt nok valget men bestemt ikke på nogen værdig måde. Donald Trump brugte meget tid på at nedgøre politiske modstandere og alle, som ikke støttede ham, og han truede endda med at hive Hillary Clinton i retten, hvis han vandt.

Lad os fokusere på politik og ”gå efter bolden i stedet for efter manden”. Dermed ikke sagt, at politikerne ikke skal stå til ansvar for deres politiske resultater eller mangel på samme. Der er dog stor forskel på, om man angriber en politiker for hans eller hendes politiske holdninger og handlinger, eller om man prøver at hænge en politiker ud ved at tilsvine politikerens personlighed.

Hvad sprog de enkelte politikere bruger, skal jeg ikke blande mig i. Sproget bliver dog oftest pænere, når man fokuserer på politik i læserbreve og taler, end hvis man ønsker at pege fingre af en anden politikers måde at handle på. Vi skal også huske på, at efter valget skal de 21 heldige, som bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen, arbejde sammen.

Publiceret: 15. Maj 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere