Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Kvalitet og menneskelig kontakt er vigtig – både for små og store

Af Inge Sandager, kandidat til KB (V)

Der er fokus på lav normering på dagtilbudsområdet og for få varme hænder på ældreområdet i kommunen. Begge områder er vigtige, for det handler om børnenes tarv og de ældres trivsel.

Kvalitet indebærer også andre parametre.

Her er det vigtigt at lytte til børn, forældre og pædagoger i institutionerne samt de ældre, deres pårørende og plejepersonalet på vores plejehjem.

Kvalitet kan udover fysisk omsorg også være de fysiske rammer, mad, hjælpemidler, personalets kompetencer, faste kontaktpersoner, ledelsen på institutionen og meget andet.

På børneområdet slår forskningen fast, at børn, der har gået i kvalitetsbørnehaver, klarer sig bedre gennem hele livet. Basalt er den fysiske omsorg udgangspunktet for al trivsel. Når den er til stede stiger læringskurven og overskuddet.

Vi ved, at børn, der har det godt i barndommen, bliver gladere, bidrager mere til fællesskabet, bliver mindre kriminelle og i højere grad bliver selvforsørgende,

Vores tilbud på ældreområdet skal være i en kvalitet, så vores borgere føler sig trygge.

Jeg er rigtig glad for, at Venstre yder en stor indsats for at få undersøgelser af begge vigtige områder. Og jeg glæder mig til at se resultaterne, så vi kan tage diskussionen om, hvordan vi kan fastholde og styrke indsatsen på børne- og ældreområdet i kommunen.

Publiceret: 11. Maj 2017 17:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere