Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Kommunens P-vagter skal løse rigtige parkeringsudfordringer – ikke agere pantefoged pr. stedfortræder

Thomas Frederiksen Formand LA Lyngby- Taarbæk

Hvis man skulle introducere den kommunale parkerings-regulering i Lyngby-Taarbæk, som man typisk introducere en ny film, ville det lyde nogenlunde sådan her:

Fra kommunen der gav jer 'skillerabat/yderrabat eller fortov dilemmaet' kommer nu 'vejkryds eller ind/udkørsel dilemmaet'.

Førstnævnte problematik har jeg tidligere beskrevet (dgo.dk: 3.8. + 27.8.2015 + 20.4.2016), og det samme har andre skribenter. Tilsyneladende stopper definitionsudfordringerne for den kommunale parkeringsenhed desværre ikke her.

I mit eget nærområde, Vangeledet i Virum, er jeg blevet bekendt med, at udfordringen består i om der er tale om vejkryds eller ind/udkørsel iht. de veje der fører op til etageejendommene på den side hvor parkering er tilladt.

Definitionen er vigtig, fordi det afgør, om der kan udstedes bøde eller ej, når der på den tværgående vej parkeres op til (det vi andre ville kalde en) ind/udkørsel.

Hvis der er tale om vejkryds så gælder ”10 meterreglen”, og der kan udstedes bøde. Hvis der er tale om ind/udkørsel så er parkering tilladt, og der kan ikke udstedes bøde. Via billedet ovenfor kan man selv afgøre hvilken definition man finder rigtigst. I mit perspektiv har det absolut intet med et vejkryds at gøre.

Dertil kommer så den moralske problematik ved, at de kommunale p-vagter, uden hensyntagen til om der er virkelige trafikale udfordringer, nidkært render rundt med målebånd og udsteder bøder. Denne problematik, som tyder på en problematisk kommunal kultur, vil jeg afslutningsvis beskrive som jeg tidligere har gjort. Desværre er det tilsyneladende fortsat gældende:

”Der skal (naturligvis) være styr på paragrafferne når der udstedes bøder, men grundlæggende (og vigtigst!) gælder, at det ikke er en kommunal opgave at lede med lys og lygte efter hvor kommunens bilister kan gå i fælden. Kommunens P-vagter skal løse rigtige parkeringsudfordringer – ikke agere pantefoged pr. stedfortræder.” (dgo.dk: 3.8.2015).

Publiceret: 13. April 2018 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område