Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Kommunalbestyrelsen bestemmer

Simon Pihl Sørensen, viceborgmester (S)

Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer.

Jeg var åbenbart ikke rigtigt klar i mælet, da jeg skrev følgende meget enkle som svar i forhold til Ib Steen Olsens indlæg om byggeri i Sorgenfri:

”Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter planerne for byggeri. I Sorgenfri tilmed en enig kommunalbestyrelse. Der bliver ikke otte etager på politigrunden. Konservative har ikke stillet forslag om tre etager. Igen: Alle 21 medlemmer af Kommunalbestyrelsen står bag lokalplanen.”

Ib Steen Olsen gentager nemlig, at der kan være otte etager. Det kan der ikke. Ligesom det her heller ikke er min holdning.

Det er fakta, udmøntet i en lokalplan, som hele kommunalbestyrelsen står bag, uanset hvor meget man påstår noget andet.

Lad mig forklare det med højderne og lokalplanen: Bygningshøjder og etageantallet er fastsat i lokalplanen, dels i § 6.9 og dels på bilag fire. Etageantallet er fastsat til maksimalt seks og bygningshøjden til maksimalt 22,5 meter.

Der kan således højest opføres seks etager uanset højden af den enkelte etage i ejendommen. Byggelovens bestemmelser finder ingen anvendelse, når en lokalplan fastsætter bestemmelser herom.

Jeg kan i øvrigt forsikre, at kommunalbestyrelsen også her har gennemført en betydelig involvering af borgerne, der også klart har fundet aftryk i lokalplanen.

Jeg vil meget gerne på et møde redegøre for de ændringer, der er sket undervejs. Det er mange, og har sikkert kostet investor mange millioner.

Men kommunalbestyrelsen skal varetage borgernes interesser. Kommunalbestyrelsen – og her er jeg også sikker på, at jeg taler på alles vegne – er lige så optaget som borgerne af at finde den rette balance. Vi skal nemlig fortsat både være en grøn og driftig kommune.

Publiceret: 21. April 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt