Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Integration er et personligt ansvar

Claus Bøgh Svenningsen (NB), kandidat til KB
Som svar på Radikale Venstres Gitte Kjær-Westermann læserbrev 6. september:

I Nye Borgerlige er vi af den holdning, at vi ikke skal bruge så meget som en krone af skatteborgernes penge på integration. Integration er og bliver et personligt ansvar.

Det er fint, at frivillige borgere og foreninger tager godt imod flygtningene, når de nu er her. Men for Nye Borgerlige er det kendetegnende ved en frivillig indsats, at det ikke koster samfundet penge. Så hvis frivillige oplever, at der er behov for koordinering af deres indsats, ser vi det er mest passende, at en frivillig står for den opgave.

Et hurtigt kik på Danmark Statistik viser, at årtiers integrationsindsatser har været fejlslagne. Indvandrere fra særligt de mellemøstlige og nordafrikanske lande har vist sig at have væsentligt sværere ved at tilpasse sig vores samfund og bidrage positivt end andre, som vi tidligere har taget imod.

Trods samfundets massive investeringer i integration for særligt denne gruppe af indvandrere, klarer deres efterkommere sig generelt endnu dårligere end forældrene. De er voldsomt overrepræsenteret kriminalitetsstatistikken og har en meget lav beskæftigelsesgrad.

De grupper af indvandrere, som vi ikke har behandlet som klienter, har i langt højere grad haft succes med at blive en bidragende del af samfundet.

Integrationsprojekter tager i bund og grund ansvaret fra den enkelte og gør dem til passive forbrugere af velfærd og overførselsindkomster. Det, mener vi, er en helt forkert tankegang.

Vi er lokalt i Nye Borgerlige Lyngby-Taarbæk fuldstændig med på at Nye Borgerlige,s overordnede forslag om totalt asylstop, udlændinges selvforsørgelse, og at kriminelle udlændinge udvises efter første dom er landspolitik.

Kommunalt kan og vil vi til gengæld arbejde for at passe bedre på skatteborgernes penge blandt andet ved at stoppe for at flere skattekroner går til integrationsindsatser og islamiske religiøse formål, såsom koranskolen på S. Willumsens vej.

Det er misforstået hensyn at bruge skattekroner på integration. De, som vil Danmark, skal selv gøre en indsats for at blive assimileret.

Publiceret: 12. September 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt