Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Idrætten skal sættes højt på den kommunale dagsorde

Charlotte Schafer, kandidat KV17 (K)
Ud fra både et sundhedsmæssigt og socialt synspunkt er det vigtigt, at idræt kommer højere op på den kommunale dagsorden.

Idræt er nøglen til sundhedsfremmende aktiviteter, lokalt sammenhold, integration og positive fritidsaktiviteter. Vi skal i endnu højere grad anerkende og støtte det kæmpearbejde, som vores frivillige foreninger og idrætsklubber yder i hverdagen, og vi skal sørge for at udvikle vores idrætsfaciliteter, så endnu flere borgere i kommunen kan dyrke idræt hele året.

Her er flere helårsbaner til kommunens over 3.500 fodboldspillere og nye multibaner til f.eks. basket og håndbold i alle lokalområder et vigtigt skridt, ligesom der er et behov for ekstra halkapacitet til de store indendørs sportsgrene som gymnastik, dans og badminton. Det vil være oplagt at indtænke både multihal og -baner i færdiggørelsen af Lyngby Stadion, men også mange skoler og fritidsklubber sukker efter udvidede idræts- og bevægelsesmuligheder.

Helt nye undersøgelser viser blandt andet, at for hver krone kommunerne investerer i de lokale idrætsklubber, får de deres investering mange gange igen i form af bl.a. bedre sundhed og mindre ungdomskriminalitet. Det skal derfor være endnu nemmere for både unge og ældre at dyrke idræt i Lyngby-Taarbæk, og det gør vi kun ved for alvor at sætte idrætten højt på den kommunale dagsorden og aktivt investere i idrætten.

Jeg er dog klar over, at der ikke er råd til det hele, men ambitioner og drømme skal der være plads til. Og så må vi se hvor langt og hvor hurtigt, vi kan bevæge os mod målet.

Publiceret: 18. November 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

KV17: Se her, hvem partierne har som kandidater
KV17: Se her, hvem partierne har som kandidater
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt