Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: I ældreplejen er det ikke enten-eller men både-og

Af Tommy Wedel. Virumvej 96.1. Virum, formand for Seniorrådet

At sikre den bedste ældrepleje er af stor betydning for mig, det gælder både i forhold til “varme hænder” i hverdagen og bedre ledelseskraft til at sikre udvikling og samarbejde på tværes af kommunen. Dette kommer i sidste ende også de ældre til gode

Som frivillig kommer jeg meget rundt på alle vore plejecentre og oplever her, hvordan hverdagen fungerer. Det glæder mig, at vi har et fantastisk dedikeret personale, der behandler vores ældre så fint og respektfuldt, at alle burde se det. Super personale, vi har bare for lidt af det.

Vi fik 11.6 mio. fra Værdighedsmilliarden, men kun cirka 35 procent gik til varme hænder. Ville det ikke være fantastisk, om vi havde brugt en større andel til netop varme hænder?

Når jeg som medlem af Vågetjenesten gentagne gange har oplevet, hvordan der på to etager kun er én nattevagt til begge etager, eller at der ved akutte situationer må hentes hjælp fra en anden blok, der så derved er helt uden bemanding, ja, så bliver jeg trist. Det er i hvertfald ikke værdigt, hverken for personale eller borgere.

Det er derfor ikke et spørgsmål om enten “varme hænder” eller ledelse, men både-og. Der er brug for både flere medarbejdere i hverdagen og de nødvendige ledere til at sikre den bedste ældrepleje.

Vi kunne derfor starte med at bruge flere af de 11,6 mio. kr. fra Værdighedsmilliarden på varme hænder og så sikre flere penge til ledelse i budgetforhandlingerne.

Publiceret: 11. April 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112