Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvilken debat kørte af sporet?

Karl-Henrik Baum, Lundtofteparken 50, 2. th., Kgs. Lyngby

Dejligt og positivt, at Leif Luxhøj nu endelig er kommet på banen om Helhedsplanen og muligt byggeri i Lundtofteparken.

Man kan diskutere kvaliteten i indlægget. Jeg tror ikke, at der er andre end Leif, der har forestillet sig entreprenørmaskiner i Lundtofteparken denne sommer. Men overdrivelse fremmer forståelsen, og kan jo altid lede tankerne væk fra den manglende orientering af beboerne i Lundtofteparken om planerne.

Igennem mere end et år har Leif Luxhøj som beboerformand siddet i den politiske styregruppe for Helhedsplanen Liv i Lundtofte. Trods flere opfordringer har han ikke ønsket at orientere beboerne om drøftelserne endsige at forsøge at inddrage dem i debatten. Det er alt for besværligt. Meget nemmere at klare det selv uden indblanding.

I sidste uge blev der omdelt et nyhedsbrev fra afdelingsbestyrelsen til beboerne i Lundtofteparken. Vistnok det første af slagsen og absolut et fremskridt, der fortjener ros - selv om det er meget kort.

Bemærkelsesværdigt nævnes Helhedsplanen og dens konsekvenser for Lundtofteparken ikke med et ord i nyhedsbrevet. Der er fundet plads til nogle linjer om Atlasgrunden, men intet om Helhedsplanen, der bestemt er lige så vigtig.

Måske Leif Luxhøj skulle have taget sig tid til at orientere om denne i nyhedsbrevet til de beboere, der har valgt ham, fremfor at bruge alt krudtet på et debatindlæg i DGO.

Men det bliver spændende at se, hvordan Leif Luxhøj og afdelingsbestyrelsen vil udforme høringssvar på Helhedsplanen. I vanlig stil bliver det formentlig uden noget forsøg på at inddrage beboerne. Det er alt for besværligt at inddrage dem i planer og forberedelser. Meget bedre at vente til det hele er klappet og klart, og beboerindflydelsen udelukkende et spørgsmål om ja eller nej.

Publiceret: 27. Juni 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt