Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Højere klima-ambitioner

Kasper Langberg, kandidat til kommunalbestyrelsen for
Det Radikale Venstre

I disse Trump-tider hvor klimafornægterne sikkert får vind I sejlene igen i USA (og andre steder?), er det ekstra vigtigt at holde klima-fanen højt.

Derfor er det rigtigt ærgerligt, at et flertal i kommunalbestyrelsen 3. november stemte imod et radikalt forslag om at hæve kommunens mål for CO2 reduktion fra 25 til 30 procent i 2025.

Selvom der tilsyneladende var velvilje for at hæve målsætningen, og SF og Enhedslisten støttede forslaget, ville flertallet vente og se, hvad forvaltningen kom op med af ideer.

Temmeligt uambitiøst!

I min verden skal politikere sætte nogle målsætninger, og så må embedsmænd herefter komme med løsningsforslag.

Kommunen er ellers godt på vej til at leve op til den eksisterende målsætning bare med nuværende projekter som for eksempel udvidelsen af fjernvarmenettet, så hvorfor så ikke sætte barren højere?

Der er brug for ambitiøse lokalpolitikere på klimaområdet, for de nationale og internationale ser ud til at trække i en anden retning – i disse nye Trump-tider.

Publiceret: 08. December 2016 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere