Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Har eleverne de rette rammer til en længere skoledag?

Henriette Breum, kommunalbestyrelsesmedlem (Venstre), skriver:

En længere skoledag med mere bevægelse stiller i endnu højere grad krav til, at eleverne har de rette rammer. Det gælder både en sund og ernæringsmæssig kost så energiniveauet kan holdes oppe hele dagen, at der er mulighed for at opbevare den medbragte mad, samt gode fysiske rammer og rengøring heraf.

Og har vores elever så det? I Venstre mener vi godt, vi kunne forbedre os på flere punkter i kommunen:

Indeklima og plads

De fysiske rammer for eleverne er vigtige. Derfor har vi tidligere sammen med LA og Radikale Venstre sat fokus på indeklima og plads i klasseværelserne da dette øger indlæringen og sikrer at eleverne føler sig godt tilpas i en længere skoledag.

Rengøring

Den nyeste trivselsmåling blandt eleverne viste, at gennemsnitlig 55% af eleverne på alle skolerne har svaret ”nej” til spørgsmålet om toiletterne på skolerne er rene. Det er et stort problem og kan være sundhedsskadeligt, hvis eleverne holder sig i stedet for at gå på toilettet i skoletiden. Derfor bad Venstre om at få speciel fokus på bedre rengøring af toiletterne da sagen om rengøring for nylig blev behandlet.

Uden mad og drikke – fungerer eleven ikke

Nogle skoler har aftale med en leverandør af mad til børnene-herunder varme retter. Aftalerne er forskellige og ikke alle skoler giver mulighed for at bestille mad. Vi har derfor ønsket, at forvaltningen udarbejder en oversigt for alle skolerne og håber, at vi derefter kan hjælpe dem med forslag til en sund løsning, som er tilfredsstillende for både forældre og elever.

Opbevaring af medbragt mad

Ifølge en undersøgelse, som Epinion har lavet for Landbrug og Fødevarer, smører danskerne ugentligt 11,7 mio. madpakker. Men hvor det på langt de fleste arbejdspladser er muligt at få maden opbevaret på køl, så er det ikke tilfældet på alle landets skoler – heller ikke her i kommunen.

Køkkener og kantiner er underlagt regler, som blandt andet foreskriver, at man ikke må spise mad, der har været i stuetemperatur en hel dag. På de fleste arbejdspladser har man indset, hvor vigtigt det er, at medarbejderne får den rigtige kost, men de samme principper gør sig ikke altid gældende, når det ”bare” handler om skolebørn.

Jeg har fået mange forældrehenvendelser omkring utilfredsheden med, at deres børn ikke har mulighed for at opbevare deres madpakker koldt. En madpakke, der har ligget 4 timer i tasken en varm sommerdag, er ikke det mest appetitlige.

Derfor har jeg haft en sag på i børne- og ungdomsudvalget, hvor jeg ytrede ønske om at høre skolebestyrelserne om ideer til forbedringspunkter samt høre, hvorledes forholdene er hos dem i dag og hvad der kunne forbedres. Det var der desværre ikke opbakning til fra hverken Konservativ, Socialdemokratiet eller SF.

Jeg er meget skuffet over, at de andre partier ikke ønsker at høre skolebestyrelserne ad omkring input til forbedringer for eleverne og jeg vil derfor opfordre forældre til at rette henvendelse til deres skolebestyrelse og få sat fokus på dette på deres skole.

For Venstre er det nemlig vigtigt, at de rette rammer også er der når vi stiller større krav til vores elever. Har du gode forslag til hvordan vi forbedrer rammerne på din skole er du velkommen til at skrive til mig på henrb@ltk.dk.

Publiceret: 06. November 2015 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt