Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Fælles projekt at udvikle Engelsborgskolen

Dorete Dandanell, (SF) og Dorthe la Cour (K), M-KB og kandidater KV17
Ingen børn i Lyngby Vest skal tvinges til at gå i skole øst for omfartsvejen. Det besluttede en enig kommunalbestyrelse 2. november. Lyngby Vest har vist sammenhold og har med deres protester fået ændret en politisk beslutning om, at alle skoler i kommunen højst må være fire-sporet. Dermed er der skabt politisk grundlag for et femte spor på Engelsborgskolen.

Der skal både arbejdes videre på den korte og den lange bane for at sikre et skoletilbud til børnene.

Her og nu skal der findes plads til et femte spor på Engelsborgskolen fra 2018/19. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan det rent praktisk skal ske, når resultatet af indskrivning af børn til skoleåret 2018-19 er kendt i begyndelsen af det nye år.

På den lange bane skal der ske en reel udbygning af skolekapaciteten i området, for eksempel i form af en ny skole.

Sammenholdet i Lyngby Vest ser vi meget gerne bliver brugt aktivt i forbindelse med løsningen på både den korte og den lange bane - her er en oplagt mulighed for samskabelse.

I et tæt samarbejde med den nuværende og kommende forældrebestyrelse, forældre i lokalområdet og et såkaldt § 17,4 udvalg (midlertidigt udvalg) i den nye kommunalbestyrelse kan parterne nå frem til en holdbar løsning på skolekapacitetsproblemerne.

Vi håber, den nye kommunalbestyrelse synes, at det er en god idé.

Publiceret: 10. November 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

KV17: Se her, hvem partierne har som kandidater
KV17: Se her, hvem partierne har som kandidater
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112