Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Får vi ni år efter Brede Værks åbning endelig noget kaos, vildskab og uforudsigelighed?

Dorete Dandanell, 1. suppleant KB (SF)

Når man går en tur gennem Brede er det forstemmende, hvor elendigt vedligeholdt de gamle bygninger er. Det gælder både arbejderboligerne og de gamle produktionsbygninger.

Alle steder skaller murværket af, der er sprækker i både døre og karme, og opgangene har tydeligvis ikke set en malerkost i årevis.

Brede er et af de fineste og bedst bevarede industrianlæg i landet. Bygningerne er også museumsgenstande. De står bare udenfor.

Nationalmuseet bør som ejer også passe på sine bygninger. Både for os som besøgende og for beboerne. Så hvorfor lader museet bygningerne forfalde?

Ja, det er selvfølgelig en økonomisk prioritering fra museets side, men hvis det er led i en skjult strategi for at få lov til at sælge bygningerne til private, så stå ved det.

Det er - set ud fra et bevaringssynspunkt - bedre, at private med de nødvendige ressourcer sætter de bevaringsværdige bygninger i stand end det stille forfald.

Mens vi venter på, at der sker noget, kan vi håbe på, at det indre af i Brede Værk er ved at vågne op.

Brede Værk er under ombygning, lyder det på hjemmesiden. Måske vi ni år efter Brede Værks åbning med den samme udstilling om fabrikslivet endelig kan se frem til noget “kaos, vildskab og uforudsigelighed”, som Nationalmuseets nye direktør Rane Willerslev efterlyser i sit tiltrædelsesinterview i Politiken 27. april 2017?

Publiceret: 12. Januar 2018 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt