Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Et højhus er et højhus

Mogens Friis, Langs Hegnet 39, Kgs. Lyngby

'Højhus' er betegnelsen for en højere bygning, for eksempel til beboelse eller kontorerhverv, som hovedsagelig er inddelt i etager. Hver etage varierer fra bygning til bygning, men er normalt højere i kontorbygninger.

Der er ikke fastlagt nogen grænse mellem højhuse og almindelige bygningsværker, men internationale bygningsoversigter som for eksempel Emporis skelner ved 12 etager eller 35 meter.

En mere løs definition relaterer til den omgivende bebyggelse: I lav, homogen bebyggelse vil betydeligt lavere bygninger kunne opfattes som høje huse.

Når ovenstående bringes i dette indlæg, er det såmænd bare for at sætte det hele lidt på plads i forbindelse med den aktuelle debat og planerne om byudvikling og -fortætning.

Det siger sig selv, at det uundgåeligt vil give arkitektoniske og landskabsmæssige problemer, når man vil placere større bygningsmasser på op til 24 meter nærved lavere eksisterende bebyggelse af etplanshuse, som for eksempel ved Trongårdsarealet, Novozymes byggeriet, traceet, Atlasgrunden og i Sorgenfri op ad rækkehuse og etplanshuse, for nu at nævne det hele.

Man kan prøve at bortforklare den massive modstand og interessekonflikt, men i hvis interesse er byggerierne egentlig? Er det borgernes eller politikernes ambitioner?

Fra forskellig politisk side fremdrages de utallige fortræffeligheder i en floromvunden og opulent sprogbrug. Det skorter ikke på superlativerne, som for eksempel at det sikrer velfærden, øger skatteindtægterne og tiltrækker endnu flere borgere. Samtidig erkendes det dermed, at der kommer stigende trafikale problemer og omkostninger, som skal afhjælpes med en forældet sporvogn.

Lyngby-Taarbæk er inde i en planløs periode, som man på et senere tidspunkt kommer til at fortryde, fordi man ikke varetager de langsigtede grønne interesser i byplanlægningen.

Hvis man vil have forandring, ser det ud til, at man skal stemme på et helt nyt byråd med nogle andre partier. Nye kræfter trænger til at komme frem.

Publiceret: 01. April 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt