Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Er velfærd eller skattelettelser ikke det samme?

John Tefke, kandidat til KB (K)
Bodil Kornbek skriver i sit læserbrev 28. september, at Socialdemokratiet prioriterer velfærd frem for skattelettelser.

Jeg er jo ikke uenig i, at vores ældre og unge skal have det godt. Vi bruger pt. tredjemest i landet på ældreomsorg. Vores skoler ligger i top, hvad angår karakter, og hvad, jeg også lægger meget vægt på, er, at vores skolebørn også ligger pænt højere end gennemsnittet i den årlige store undersøgelse om trivsel i skolen. Det hele drejer sig ikke kun om karakterer.

For mig er det også velfærd, at borgerne kan beholde så meget som muligt af deres egne tjente penge i deres lommer. Så kan de selv bestemme, hvad de opfatter som velfærd - men det vil altid være en balancegang mellem offentlig velfærd og selvbetalt velfærd. Jeg mener bare, at velfærd også er at bestemme over sine egne penge.

Vi kan nok heller ikke komme uden om, at hvis den socialdemokratisk støttede letbane bliver gennemført, så kan S komme til at prioritere hårdt mellem velfærd og betaling for Letbanen, hvor mon de penge skal komme fra, bliver det fra skatteborgres lommer, hvis vi skal have uændret velfærd?

Publiceret: 04. Oktober 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt