Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ensomheden skal bekæmpes

Per Pisk, Frederiksdalsvej 27 1. th, 2830 Virum

Hold da nu op, hvor er jeg enig med Jette Grubes indlæg i DGO, bl.a. grundet hendes mod og klarsyn.

Læs Jette Grubes læserbrev her.

Mod til at holde vore politikere både i hånden men også i ørene.

og ja, jeg læste også Bodil Kornbeks indlæg om ensomhed i DGO, hvor Bodil som så mange andre tidligere, tog fat på ensomhedsproblemet, som er et meget overset problem, men der er ingen rigtig løsning, så det batter.

Jeg kender udmærket Bodil Kornbek, Bodil har et godt hjerte, og vil de svageste det bedste. Jeg har for omkring to uger siden skrevet til Bodil om ensomhed.

Jeg har brugt mange tanker på, hvordan vi kan komme ensomhed til livs. Ensomhed rammer jo ikke kun “de gamle”, nej, ensomhed er en “satan”, der overfalder både børn, unge, voksne og ved livets slutning “de gamle”.

Jeg har deltaget i flere temaaftener om ensomhed, men igen bliver der snakket og snakket, men ingen reel løsning på ensomhedsproblemet, for faktisk tror jeg ikke, vi kan løse ensomheden hele vejen rundt.

Ensomme medmennesker skilter jo ikke med deres ensomhed, “de sidder der bare” og mon ikke også det føles lidt flov at sige til omverdenen: jeg er ensom.

Vi kan som medmennesker prøve at spotte et ensomt menneske, og så prøve at tale os ind på mennesket, men om vort samfund kan hjælpe, tror jeg ikke rigtig på, bare samfundet kunne, men det er jo også et spørgsmål om det overordnet egentlig er en samfundsopgave.

Jeg hilser med stor glæde, at hjemmeplejen, som er nogle utrolige fantastiske medarbejdere, får bare lidt mere tid til at holde i hånd, og bare være der med kærlig pleje og omsorg.

Publiceret: 21. Marts 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere