Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: En selvmordsmission - eller et kækt indslag?

Nils Peter Astrupgaard, kandidat til KB for Bydelenes Stemmer
Jeg er træt af dårlige beslutninger vedrørende investeringer i kommunale anlæg og har gennem tiden forsøgt at medvirke til bedre - uden held! Derfor stiller jeg op til KMB-valget.

Senest stillede jeg en række skriftlige spørgsmål til kommunalbestyrelsen sidste møde før sommeren i håb om klare svar - men NEJ! Et kancellisvar - et forvaltningssvar - som ikke var et svar - var resultatet.

I 1984 foreslog jeg fjernvarmeforsyning rundt om DTU, som kunne have sænket varmeprisen mellem 30 og 50 procent. Kommunen valgte gasforsyning - spildte penge, når fjernvarmen etableres nu. Den kunne have været afbetalt og resulteret i endnu lavere varmeregninger i dag.

Med logistikbaggrund fra forsvaret udførte jeg i 2000/2001 en trafikplan for kommunen og høringssvar. Motorringvejen er eneste reelle omfartsvej for gennemkørende trafik. Den fik ikke ekstra spor under Jægersborg Station - resultatet: trafikkaos.

Letbanen på skinner cementerer en elendig struktur. Begrænsninger på Buddingevej, Klampenborgvej samt Firskovvej ført til tilstoppede Jægersborgvej og ramperne til Motorringvejen - er en katastrofe. Kommerciel eBUS/eBRT kan fås til en tredjedel af prisen og etableret i år 2019 - i stedet for sporvogne i 2024.

Trafikplanen kræver udvikling af Lyngby stationsområde - med ’Kongens Lyngby Galleri’ bygget over station, omfartsvej samt med parkeringskælder under Jernbanepladsen og tilkørsel direkte fra Omfartsvejen og videre tilslutning til Fog/Storcenter P under Gl. Jernbanevej. Så kan Hovedgaden blive bilfri - og interesseret investor findes.

Med fire generationer Lyngby-familie kender jeg meget til de ’bløde’ forhold af betydning. Der er rigeligt med arbejde forude - også indenfor de sektorer.

Det er ikke et kækt indslag - borgerne bliver ikke hørt - og E-valg kan være en vej frem til bedre beslutninger.

Publiceret: 05. Oktober 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere