Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: En grøn kommune, tak

Mogens Friis, Langs Hegnet 39, Kgs. Lyngby

Det kan ikke benægtes, at Lyngby-Taarbæk Kommune er på vej fra 'grønt til gråt'. Der er ingen kvalificerede bud på at bevare og udbygge de sidste rester af grønne områder og bymiljøer i det nuværende byråd.

Er der overhovede nogen forskel på de nuværende partiers politik? Der forekommer mig som en stor, grå forsamling uden visioner om en grøn kommune.

Der bygges for både for højt og grimt med massive bygningsmasser, der vil lægge store områder i skygge til evig tid – eller endnu værre, med store, vandrende 'iskolde' skyggemasser ud over de lavere nærtliggende bygninger af boligområder.

Det er tom bragesnak, når man taler om fordele ved en massiv udbygning af erhvervsområder – må jeg erindre om, at erhvervsskatterne kun tilfører cirka tre procent af den samlede økonomi i kommunen. Det er overvejende de cirka 30.000 skatteborgere som opretholder kommunes økonomi med 97 procent.

Dertil kommer ind- og udpendlingen i kommunen, men det ændre ikke ved det grundlæggende forhold, at man er på vej til at skabe sig flere problemer med endnu mere trafik og trængsel på vejene på grund af endnu mere erhvervsbyggeri.

Det problem kan ikke løses med en letbane, der vil forhindre bilerne i at køre på vejene – vel snarere tværtimod. Hvis ikke politikerne kan styre deres merkantile ambitioner, risikerer borgerne at få en forvandling af kommunen fra 'grønt til gråt', som de næppe vil bryde sig om i løbet af få år.

Lyngby-Taarbæk Kommune har brug for et grønt parti, der ikke lover 'guld og grønne skove', men en bæredygtig grøn udvikling med omtanke for borgerne på alle områder.

Publiceret: 20. April 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere