Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Elgiganten lukkede ikke pga. letbanen

Christoph Bastrup Lundtoftegårdsvej 117, Kgs. Lyngby

Kære Else Dalby Johannesen

Du skriver i det indlæg, som blev bragt 5. Maj 2017, at Elgiganten tilsyneladende allerede har taget konsekvensen af den kommende letbane ved at lukke deres forretning i Lyngby Storcenter.

Det er ikke helt i overensstemmelse med sandheden. Faktisk lukker butikken, fordi man sidste år overtog den efter FONA's konkurs, og nu har man evalueret blandt andet den butik og vurderet at den skal lukke. Man kunne tænke sig, at det er fordi, den “stjæler” omsætning fra butikken i Gentofte. Skal vi nu ikke lade vær med at give letbanen skylden for alt?

Elgiganten fortæller herunder om lukningen af de tre butikker i Storkøbenhavn

“Da vi overtog de 10 Fona-butikker var det som en samlet pakke. Over de sidste otte måneder har vi evalueret og erfaret, at nogle af butikkerne overlapper hinanden i Storkøbenhavn, og har derfor valgt at tilpasse porteføljen, inden vi skal i gang med ombygningerne til det nye Elgiganten-koncept, simpelthen for at sikre den optimale drift”, fortæller Frederik Danvig, Communications Manager i Elgiganten, til recordere.dk og fortsætter:

“På den baggrund har vi vurderet, at vi i København er mere end godt dækket ind, og at flere af vores butikker overlapper hinanden. Vi har derfor valgt ikke at satse på butikkerne på Nørreport, i Lyngby Centret og i Rødovre Centeret, da vi allerede har varehuse i umiddelbar nærhed. Kunderne er med andre ord dækket enormt godt ind.”

Publiceret: 18. Maj 2017 16:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere