Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: “Det vil ikke stoppe mig!”

Søren P. Rasmussen, gruppeformand, M-KB (V)

Godt, at vi alle ønsker fokus på en sikker kommune!

Efter læsning af dagens DGO skal jeg love for, at de Konservative partisoldater er kommet på banen for at forsvare borgmesteren. Ærgerligt, at hverken Fritz Christoffersen, Claus Harkjær eller Karsten Andersen ikke bekender kulør og skriver, hvilket parti de repræsenterer.

Som svar til Fritz Christoffersen accepterer jeg gerne udfordringen om sammen med andre, at forsøge at løse de udfordringer vi står med. Det var sådan set også mit budskab. Og jeg kan garantere, at det vil ske i et konstruktivt samarbejde med alle de, der ønsker det.

Som svar til Claus Harkjær er der behov for at bringe styr på fakta. Det, du klagede over i sidste periode, var ikke narkohandel, men folk, der fik en øl eller flere omkring pladsen.

Det er en udfordring, men ikke ulovligt og ikke noget, politiet tager sig af. Vi gjorde en særlig indsats, som trak flere folk ned i Paradiset, og jeg har ikke hørt klager siden. I forhold til utryghed har der været problemer i denne periode, og det satte min gode kollega Jakob Engel-Schmidt heldigvis fokus på.

Som svar til Karsten Andersen kan jeg forsikre dig for, at jeg har taget problemerne op. Det kan alle, der har deltaget i bl.a. gruppeformandsmøderne bekræfte.

Af respekt for mine politiske kollegaer, er det taget op på interne møder for at give mulighed for at handle.

Angrebet om, at jeg ikke har udvist interesse for sagen, fordi jeg desværre har været forhindret i at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen, er det samme som at påstå, at borgmesteren ikke er interesseret i kommunens budget, da hun ikke deltog på det kommunalbestyrelsesmøde, hvor vi vedtog budgettet for 2017.

Alle medlemmer af kommunalbestyrelsen er ind imellem fraværende, men det betyder ikke, at interessen for sagerne mangler eller, at vi ikke tager vores ansvar alvorligt.

Uanset hvor ihærdigt I forsøger at få mig stillet i et dårligt lys, vil det ikke stoppe mig i at forholde mig kritisk til de sager, jeg mener, bør og kan gøres bedre. Det er sådan set det, vi politikere er valgt til at gøre.

Publiceret: 07. December 2016 16:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere