Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Det Grønne Område leverer fake news

Ole Mathiesen, Høtoften 20, Virum
Nå, helt så slemt er det måske ikke. Men DGO, som prisværdigt stiller debatplads til rådighed for snart sagt alle meninger og holdninger, kunne med fordel have redigeret i billedmaterialet fra en læser, som i forrige uges udgave fik optaget et foto fra den aarhusianske letbane.

Selv er jeg jævnligt i Aarhus og har fulgt anlægget af banen gennem de seneste år, og fotografiet er misvisende. Lige præcis det afbillede stykke på Randersvej kender jeg rigtig godt, og det, der er tale om, er en ”klassiker” indenfor foto– og billedjournalistik. Nemlig det faktum, at ethvert billede i medierne kan beskæres eller vinkles efter forgodtbefindende, så det lige præcis viser det, som man ønsker, skal fremhæves.

Nu er jeg hverken tilhænger eller det modsatte af vores letbane (jo, måske efterhånden modstander), men anlægget i Aarhus er altså hverken så grimt, voldsomt eller skæmmende, som det anføres. Og når det så efterfølgende viste sig, at letbanespørgsmålet ligefrem afgjorde vores kommunalvalg! Derfor en ommer, DGO!

Publiceret: 25. November 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område