Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Det er ikke flere ledere, de ældre har brug for

Helle Nielsen, næstformand i Ældre Sagen

Social- og sundhedsudvalget behandler en sag om ansøgning af midler til flere ledere i ældreområdet.

Det kan der være en god forklaring på, men hvad med at tænke lidt tilbage og se, hvad der er sket de sidste seks år inden for ledelsen af området.

I de sidste seks år har der været tre forskellige ledere af ældreområdet. Socialdirektør Lene Hald gik på pension, og Søren Hansen kom til. Så blev Søren Hansen kommunaldirektør, og derefter kom Pernille Holmsgaard til. Det samme er sket med centerlederne.

Alle kom fra andre kommuner og kendte meget lidt til vores kommune, blandt andet om omstruktureringer igennem de sidste flere år. Hvad har det gjort for området og de ledere, der er i anden række? Ja, og længere nede.

Kan man forestille sig, hvilket arbejdspres det har været for de medarbejdere, der passer og plejer vores gamle?

Når vi har været til møder med forvaltningen, har vi gang på gang måtte gøre opmærksom på, hvordan det er her i Lyngby. Det har været en smule besværligt, men hvordan har det været for de ansatte?

At komme på nuværende tidspunkt og ønske 3,3 mio. kr. til ledere, når der stadig er ældre, der mangler den pleje, som de burde få efter et langt liv. Findes der 3,3 mio. kr. i budgettet, så bør de komme de ældre til gode, både på plejehjemmene og de hjemmeboende.

Alt andet vil være svært at forstå, når vi kender til forholdene og klager fra pårørende og sygefravær blandt dem, der kommer susende ind ad døren og ud igen, og dem, der ligger og skal have hjælp, og må vente til der er en, der har tid.

Publiceret: 21. April 2017 14:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
ANNONCER
Se flere