Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Det bedste frikvarter

Kasper Haagensen, kandidat til KB (S)
Jeg var til et spændende foredrag med Søren Østergaard, ungeforsker og leder af center for ungeforskning.

Der kom nogle nyheder frem, som jeg måske godt vidste på forhånd - og på den anden side så stod de dér krystalklart.

Hvad er det, som foreninger kan, som ingen andre rigtigt formår på samme måde?

Jo, foreninger som idræt eller spejder kan samle de unge på tværs af geografi og boglig faglighed. Det er der, hvor børn og unge kan være sig selv på ny, de gemmer mobiltelefonen væk og foreningen har deres fulde opmærksomhed.

Det er det, som børn og unge over for Søren Østergaard udtrykker som ’det bedste frikvarter’, de har på dagen.

Og ja, det er jo sandt nok. Hvor mange ser man med en mobiltelefon løbe og spille fodbold, håndbold, svømme, ro kajak eller på anden måde dyrke idræt?

De unge er der i nuet, og de er til stede.

Det andet interessante ved netop mange foreninger er afhængighedsprincippet.

Når der skal spilles fodbold, så er de afhængige af de andre på holdet, de bliver nødt til at bakke hinanden op, udvikle hinanden, for at man sammen som hold kan vinde.

Med andre ord: vores mange foreninger er både med til at skabe unge, som er til stede i nuet, og på samme tid formår de via frivillige ledere at skabe forståelsen for samspil, og hvor vigtigt det er, at alle er med, for at kunne skabe samlede resultater.

Som kommune er det vigtigt, at vi støtter op om vores mange foreninger, og vi skal hjælpe med at have et godt fundament som afsæt for den enkelte forening.

Publiceret: 08. Oktober 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt