Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Der kommer altid en sporvogn og en pige til ...

Jacob Lilja Jensen, Norgesvej 5 A, 2800 Lyngby

Lene Kaspersens uendelige Odysse mod Hovedstadens Letbane fortsætter åbenbart ukritisk. Jeg havde ellers lovet mig selv ikke at ville kommentere på Lene Kaspersens sikkert velmente, men som sædvanlig udokumenterede påstande, men da det fortsætter, må jeg bryde mit løfte.

Lad os tage to påstande fra seneste indlæg:

1. En næsten fordobling af omkostningerne: Letbanen kommer nu til at koste ca. 7 mia. kr., imod budgettet p.t. på 3,75 mia. kr. Dette fremføres uden at kende den endelige anlægslov og endelige budgetter – men vi kan forstå at en længere periode for ledningsomlægninger (som har været kendt siden projektets start), ekspropriationen af en tankstation (heller ikke endeligt besluttet) samt endnu ikke påbegyndte og derfor fiktive retssager, vil fordoble udgifterne. Javel, Lene Kaspersen ved åbenbart bedre end alle de involverede parter.

2. Lad os erstatte letbanen med hurtigbusser (et tilbagevendende mantra) og bruge pengene på mere motorvej i Nordsjælland, så vil vi få færre trafikdræbte. Nu er hurtigbusser fravalgt i flere omgange af de involverede parter, men man tager fejl, og Lene Kaspersen ved igen bedre. Busser og flere biler er fremtiden uanset, at der anlægges flere og flere letbaner verden over. Lund i Skåne bliver næste nordiske letbaneby, og 12 andre svenske byer vil have letbane eller udbygge eksisterende systemer (www.sparvagnsstaderna.se). Men lad os hellere bruge pengene på motorveje – hidtil har mere motorvej ikke betydet færre trafikdræbte …

Om at komme ud af aftalen med staten og de andre kommuner, står der på Hovedstadens Letbanes hjemmeside : www.dinletbane.dk/faq:

”På nuværende tidspunkt kan en enkelt part alene ikke stoppe projektet. Et sådant ønske ville dog kunne fremsættes i bestyrelsen og løftes videre til interessentskabet, hvor der er krav om enighed mellem interessenterne”.

Mit bud er at det bliver svært at komme ud af, men hvorfor skulle vi også det?

Lene Kaspersens sporvogn byder på høj komfort, lydløs kørsel og stor kapacitet og vil skaffe endnu flere studerende, handlende og investorer til Kgs. Lyngby. I Bergen er der p.t. blevet investeret 20 gange mere i erhverv og bygninger langs letbanen end anlægsomkostningerne (Magasinet Bytrafik jan 2016). Glæder mig til første tur med dig. Lene – der kommer altid en sporvogn og en pige til…

Publiceret: 12. Februar 2016 14:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt