Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Da jeg bad om hjælp, rystede folk blot på hovedet og kørte videre

Leif Tage Olsen, Lyngby Hovedgade 57, Kgs. Lyngby

Tirsdag eftermiddag havde jeg et ærinde på Jernbanepladsen og efterfølgende på Hovedgaden.

Ved krydset Jernbanepladsen/Lyngby Hovedgade kunne jeg se, at der var problemer med en venstresvingende bil - den holdt stille med katastrofeblinket tændt. En yngre kvinde beder om hjælp - bilen var død.

Jeg trådte til og søger forgæves at få andre bagvedkørende billister til at hjælpe, alene kunne jeg ikke skubbe en relativ stor bil.

Umiddelbart bag den strandede bil holdt en bil med to cirka 40-årige mænd, de rystede på hovedet og kørte højre om og væk - det samme gentog sig med de efterfølgende omkring 10 biler.

Redningen var en yngre mandlig fodgænger, der på mit råb trådte til med det samme, og efter maksimum to minutters skubben var bilen i sikkerhed - selv de venstresvingende biler holdt tilbage, tak for det.

Jeg er fortsat rasende, hvorfor i alverden kan ingen hjælpe i denne - trafikale - kritiske situation? Det var vel ikke fordi, det var en 'stor dyr' bil? Jeg tænker mit og siger tak for hjælpen til den unge mand.

Eller handler det igen igen om den tiltagende egoisme og pas dig selv holdning?

Godt nytår - håber jeg.

Publiceret: 12. Januar 2018 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område