Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Byplanlægning og borgerinddragelse

Karl-Henrik Baum, Lundtofteparken 50, 2.th, Kgs. Lyngby
S har med tilslutning fra de øvrige partier i kommunalbestyrelsen bedt forvaltningen om oplæg til, hvordan man kan sikre bedre borgerinddragelse i for eksempel sager om byudvikling. Et godt initiativ, der er fremkaldt af refleksion og eftertanke efter massiv kritik af de mange byggesager i kommunen - og nu senest af tilblivelsen af helhedsplanen for Lundtofte.

Meget tyder på, at politikerne ikke blot skal spørge forvaltningen om oplæg. De skal først og fremmest kigge indad og spørge, om de er villige til at afgive den magt og indflydelse, som en reel borgerinddragelse kræver. Eller om man vil fortsætte det nuværende spil for galleriet, ved at lade som om, at borgerne har en form for indflydelse.

Reel inddragelse indebærer, at man inddrager borgerne i byudvikling fra den tidlige start. Lad borgerne formulere ønsker til udviklingen af deres lokalområde. Og lad videre udviklingen af planerne være baseret på disse ønsker. En proces, der er stik imod den nuværende, hvor al forberedelse sker i lukkede kredsløb. Og så får borgerne en pseudo-indflydelse gennem borgermøder og høringer.

Er der mon partier i kommunalbestyrelsen, der på dette grundlag går ind for en udvidet borgerinddragelse i sager om byudvikling i Lyngby-Taarbæk Kommune?

Publiceret: 01. September 2017 10:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt