Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Borgerinddragelse kræver proces

Steen Wenske Pedersen, Trongårdsvej 13a, Kgs. Lyngby
Borgerinddragelse er det nye sort. Den seneste tids polemik om emnet viser imidlertid, at det er svært at gennemfører i praksis, da det både kræver, at alle involverede respekterer kravene til god demokratisk dialog, og at der er tilrettelagt en proces, som giver rum til, at dialogen kan udfolde sig og føre til solide beslutninger. I forhold til det første har Sofia Osmani i et interview her i bladet den 14. marts redegjort for den i og for sig banale, men helt centrale, sandhed, at dét at være inddraget ikke er det samme som at få ret. Demokrati er en vanskelig sag, og man må som deltager i den demokratiske proces være rede til at gå på kompromis eller i værste fald acceptere, at der bliver truffet beslutninger, som man er lodret imod. Dét tror jeg ikke nogen, der deltager i den lokalpolitiske dialog, kunne finde på at anfægte.

Men den underliggende proces skal også være i orden, hvis kommunen skal lykkes mere borgerinddragelse. Processen skal være tidsbegrænset, klar og overskuelig, og den skal være accepteret af alle involverede parter. Og her har kommunen stadig noget at lære, hvilket den seneste tids debat om bl.a. Lundtofte parken vidner om.

Personligt har jeg oplevet processuelle udfordringer på to niveauer. Det ene – en gammel traver – er de korte høringsfrister. Jeg er ved adskillige lejligheder som medlem af skolebestyrelsen for Sorgenfriskolen blevet præsenteret for høringsfrister, der er så korte, at bestyrelsen ikke kan nå at samles og formulere gennemarbejdede svar. Det går ud over svarkvaliteten, men det går også ud over bestyrelsesmedlemmernes tro på, at man fra kommunalpolitisk side er reelt interesseret i at inddrage borgerne og få kvalificeret input til den demokratiske proces.

Det andet eksempel vedrører min korte tid som formand for grundejerforeningen for Fortunen (ved Dyrehaven).

Udbygningen af Novozymes og DTU vil medføre øget trafik i og omkring grundejerforeningens område, og kommunen lagde op til, at grundejerforeningen blev borgerinddraget i beslutningen om den nødvendige trafiksanering. Vi deltog i mange møder over flere år med borgmester, viceborgmester, forvaltningen og diverse teknikere og gav input til forbedret trafikafvikling. Møderne, der bl.a. drejede sig om opstilling af lysregulering, lukning af veje og etablering af fartdæmpende foranstaltninger m.v., blev afviklet i en god tone, hvor jeg bestemt oplevede, at vi blev hørt. Ultimo 2016 var der ved at være enighed om et beslutningsgrundlag, som kunne gå til endelig beslutning i kommunalbestyrelsen primo 2017. I beslutningsgrundlaget manglede blot en mindre trafikanalyse, som skulle godtgøre, at trafikken i gennem vores lokalområde ikke ville stige uacceptabelt som følge af beslutningen. Analysen, der blev offentliggjort i januar måned 2017, viste til alles overraskelse det modsatte, nemlig at trafikken i vores område ville vokse betydeligt.

Det medførte forståeligt nok et ramaskrig blandt de berørte grundejer. De satte himmel og jord i bevægelse, og umiddelbart inden lukketid lykkedes det dem via påvirkning af såvel forvaltning som det politiske niveau at få ændret det oprindelige beslutningsoplæg og vedtaget en ny trafikløsning. I sammen moment afsendte de vrede grundejere et mistillidsvotum til grundejerforeningens formand, som valgte at gå sammen med den øvrige bestyrelse.

Man kan diskutere om den nye trafikløsning er bedre end den oprindeligt tænkte, men at beslutningsprocessen var uhensigtsmæssig ved at lægge en helt afgørende del af kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag ekstremt sent i processen, kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved.

De to eksempler viser, at vellykket borgerinddragelse ud over god demokratisk opdragelse også kræver en klar og veldefineret proces, som der er tid til at gennemføre. Det gælder uanset, om der er tale om rutinesager i f.eks. skolebestyrelserne eller borgerinddragelse i større enkeltsager. Hvis politikerne har borgerinddragelse som reelt mål, har kommunen også en forpligtigelse til at tilrettelægge hensigtsmæssige processer, som giver borgerne reel mulighed for at blive hørt og afsætte deres spor i de endelige beslutninger. Vellykket borgerinddragelse skaber tillid mellem borgere, forvaltning og politikere, men hvis processen ikke fungerer, ender det let i, at vi som borgere kommer til at opfatte borgerinddragelse som spin til dække for gustent politisk rænkespil og skindemokrati.

Publiceret: 14. Juli 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere