Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Bevar Lundtofte Medborgerhus

Søren P. Rasmussen, M-KB og kandidat til KB (V), Henrik Thorsager Andersen, kandidat til KB (V)
Her er svar på formanden for Lundtofte Medborgerhus Venner, Judy Hass’ læserbrev: Lundtofte Medborgerhus udvikler sig allerede.

Venstre ønsker at bevare og udvikle Lundtofte Medborgerhus og anerkender det arbejde, medborgerhusets venner har gjort og kan gøre for at bevare huset som et aktivt samlingspunkt.

Et flertal bestående af A, C, LA, F og B vil nedlægge og sælge Lundtofte Medborgerhus og lægge aktiviteterne ind under Lundtofte Skole. Hvis man ønsker at bevare Lundtofte Medborgerhus, er det derfor afgørende, at man bakker op om Venstres forslag om at bevare Lundtofte Medborgerhus og udvikle aktivitetsniveauet i Medborgerhuset.

Gennem det seneste år har vi været vidner til, at der er gennemført forslag til en helhedsplan for Lundtofte uden nogen reel borgerinddragelse. Samtidig kan vi konstatere, at udviklingen af Lundtofte ikke tilgodeser borgernes ønsker og visioner. På grund af den manglende borgerinddragelse står Lundtofte nu over for en katastrofal udvikling, som på ingen måde udspringer af borgernes behov og ønsker.

En udvikling af Lundtofte skal først og fremmest tilgodese borgerne i Lundtofte. Derfor har Lundtofte Medborgerhus en afgørende betydning for udviklingen af Lundtofte. Lundtofte Medborgerhus kan i fremtiden, når værkstederne flytter over på skolen, udgøre et samlingspunkt for alle i Lundtofte, men det kræver, at vi udtænker nye aktiviteter samtidig med, at der er respekt for de aktiviteter, der er i dag. Ved at lukke dørene op til Lundtofte Medborgerhus og gøre det til et hus for alle, der bor i Lundtofte, kan vi styrke Lundtofte som bydel.

Venstre går til valg på at skabe borgerinddragelse og mere lokal indflydelse på borgernes lokalområde. Derfor er det et grundprincip at kæmpe for at bevare og videreudvikle Lundtofte Medborgerhus.

Kæmp for Lundtofte Medborgerhus og vær med til at skabe åbenhed og indflydelse på Lundtoftes udvikling og fremtid.

Publiceret: 06. Oktober 2017 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt