Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Anlægsbudgettet for letbanen skal holdes

Torben Pedersen Bernhard Olsensvej 32, Virum

Desværre giver Peter Lindes (PL) læserbrev ikke svar på mit centrale spørgsmål: Hvad bliver de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser for Lyngby-Taarbæk Kommunes borgere af en letbane på Ring 3? Det lyder jo godt og kontant i PL's overskrift: “Anlægsbudgettet for letbanen skal holdes”. Så er det da første gang i historien, at dette vil ske.

Spørgsmålet er så, hvad I vil gøre, når budgettet er opbrugt, og I står med en halvfærdig letbane? Vil I da bare smække pengekassen i? Kig blot på Cityringen nu to år før den står færdig. Budgettet er ikke alene opbrugt, men der er indtil videre fremsat ekstrakrav i milliardklassen. Vil jeres råd til Cityringen i denne sammenhæng være ”Smæk pengekassen i, budgettet skal holdes”?

I politikere fortæller, at ”alt er med i budgettet” (underforstået i anlægsbudgettet), hvad det ikke engang er. Hvorfor undgår I konsekvent, at der er noget, der hedder tilkøb, hvor tilkøbene (uundgåelige følgevirkninger af letbanen) for Lyngby-Taarbæk Kommunes vedkommende vil være i samme størrelsesorden eller større end selve anlægsbudgettet. I Ernst & Youngs rapport er det understreget, at tilkøb ikke er medtaget i undersøgelsen, og dermed ikke indgår i anlægsbudgettet.

Når jeg omtaler de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser, indholder det også tilkøbene” og her er tallet 3/4-1 mia. kr. ganske realistisk, hvor PL alene behandler anlægsbudgettet (skinnerne med ballast). Tallene i PL's læserbrev stemmer ikke overens med Ernst &Youngs angivelser sammenholdt med fordelingsnøglerne, og beregningen af, hvad det koster at låne pengene, er ikke i overensstemmelse med Statens regler for renteberegning for statsligt støttede anlægsprojekter.

PL skriver, at ”Lyngby-Taarbæk skal derfor i dag betale 22 procent af kommunernes driftsudgifter, selv om vores befolkningsandel er 13 procent”. Finder Socialdemokratiet, at dette er en fair fordeling af udgifterne med hensyn til at varetage Lyngby-borgernes interesser, hvor Lyngby-Taarbæk ubetinget bærer de største byrder, og hvor Lyngby Centrum får de ubetinget største ulemper/gener? Så vidt jeg ved, er fordelingsnøglerne opstået i forhandling mellem Ringby-kommunernes borgmestre. Folketinget har sidenhen blot indskrevet dem i anlægsloven! Lyngby-Taarbæk Kommune har således haft alle muligheder for at udvise rettidig omhu.

PL skriver yderligere ”vi ser med spænding frem til resultatet af udbuddet af anlægsopgaven”. Mit spørgsmål er snarere “hvordan er det overhovedet muligt at tro på en realistisk tilbudspris på et projekt, som er udført i detaljeringsgrad, ”skitseprojekt”?

Hvordan kan man forestille sig, at en entreprenør vil være i stand til at give en realistisk tilbudpris på noget, der er ufuldstændigt beskrevet? Tvister opstår primært, når tingene er ufuldstændigt beskrevet. Uanset hvilken pris han tilbyder, er den ”rigtig” og kan derfor ikke afvises. Den holder blot ikke, når man går i gang med udførelsen. Der vil være rigelig grobund for stribevis af ekstrakrav i milliardklassen, jfr Cityringen, BaneDanmarks signalprojekt etc.

PL skriver “Lyngby-Taarbæk Kommunes andel af det samlede anlægsprojekt med tog er 434 mio. kr. Det er mange penge og derfor også den kant, Socialdemokraterne sætter for Lyngby-Taarbæk Kommunes andel”.

En glædelig udmelding. For denne er ensbetydende med, at letbanen nu endegyldigt lægges i graven af Socialdemokraterne, nu hvor det samlede anlægsprojekt inklusiv tilkøb ligger i størrelsesorden 3/4-1 mia. kr.

Publiceret: 13. April 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt