Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: 44 flere pædagoger, tak

Marcus Alexander Christensen, kommunalvalgskandidat Radikale Venstre, Skeltoftevej 65, 2800 Lyngby

Danmark har på nuværende tidspunkt nogle af verdens bedste daginstitutioner, men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre det endnu bedre end i dag.

Vi skal være bedre til at bryde den negative sociale arv og sørge for, at ingen bliver sat af, før de overhovedet er startet i skole. Forskning viser, at der er en klar lighed mellem børnehavepædagogers kompetenceniveau og børns karakterer i 9. klasse. Tallene viser også, at især drenge og børn med indvandrerbaggrund bliver påvirket af normeringer i daginstitutioner.

Vi skal derfor turde investere i fremtiden, og skabe bedre forudsætninger for de næste generationer, men det kommer ikke af sig selv. Der skal være plads og tid til, at alle børn kan blive set, hørt og forstået. Det vil helt konkret kræve flere penge til mere efteruddannelse af pædagoger og pædagogmedhjælpere, men også en minimumsnormering på mindst to pædagoger og en medhjælper til 10 vuggestuebørn eller 19 børnehavebørn, så vi sikrer større nærvær omkring børnene i institutionerne.

Det ville kræve 44 flere pædagoger i Lyngby-Taarbæks daginstitutioner, men det ville være en investering, som vil skabe bedre muligheder for de kommende generationer.

Publiceret: 10. Januar 2017 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere