Mange studerende var stået tidligt op søndag morgen for at erhverve sig en brugt cykel.
Mange studerende var stået tidligt op søndag morgen for at erhverve sig en brugt cykel.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Cykelmarked blev overvældende succes

Det var hverken en rockkoncert eller fri bar, der søndag fik unge mennesker til at valfarte til Lyngby Torv, men derimod udsigten til at købe en brugt cykel til 500 kroner

De mest ihærdige studerende var mødt op flere timer før cykelmarkedet på Lyngby Torv officielt åbnede klokken 10, og det skulle vise sig at være en god strategi, for interessen for at købe en brugt cykel var overvældende stor og køen til at købe en cykel bare voksede og voksede som timerne gik. Lidt over 10 snoede køen sig tværs over Lyngby Torv og kl. 10.50 måtte arrangørerne melde om alt udsolgt.

De mange studerende, der denne gang måtte forlade pladsen til fods har dog udsigt til snart at komme i besiddelse af en billig brugt cykle. Allerede den 26. oktober bliver det igen muligt at erhverve sig en brugt cykel. Det bliver på Lindegaarden i Bondebyen, og de studerende, der blev skrevet op på venteliste i forbindelse med søndagens arrangement, har fortrinsret. I Bondebyen bliver det 2800 Pakhuset, der kommer til at stå for salget

Projektleder i Vidensbyen Mette Rønning Steffensen, der har stået for arrangementet er glad og også lidt overrumplet over den store interesse.

”Vi er helt overvældede over interessen for cykelsalget. Der er tydeligvis et enormt behov blandt nye studerende for at anskaffe sig en cykel i forbindelse med studiestart. En af målsætningerne i Vidensbyen at gøre Lyngby-Taarbæk til en livlig videns- og universitetsby, og vi er glade for at kunne bidrage til at vise de studerende og Lyngbys borgere, at by og campus kobles sammen ”, siger Mette Rønning Steffensen.

Især de internationale studerende var mødt talstærkt op med henblik på at købe en cykel og derved blive en del af den danske cykelkultur. Og ovenpå søndagens succes garanterer arrangørerne, at det ikke bliver sidste gang, at der bliver inviteret til Studieby på to hjul.

Fakta

Cykelmarkedet blev afholdt som led i projekt ”Studieby på to hjul”, hvis formål bl.a. er gøre Lyngby til en af Nordeuropas førende universitetsbyer og give de studerende en god studiestart.

Foreningen 2800 Pakhuset stod for selve salget af de mange cykler, mens Ritter Cykler solgte tilbehør såsom låse, cykelkurve, lygter og reflekser.

Udover salg af brugte cykler inviterede Cyklistforbundet de studerende på guidede cykelture og Stenberg Transport og Nordsjællands Politi fortalte om højresvingsulykker og sikker trafik i Danmark.

Projektet er blevet til i tæt samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Vidensby, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby-Taarbæk Forsyning, lokalavisen Det Grønne Område, Nordsjællands Politi, TEC, Nordeafonden, Danske Bank i Lyngbys Fond, BRFkredit, 2800 Pakhuset, Ritter Cykler, Stenberg Transport, Cyklistforbundet, BO Samvirke og studenterorganisationerne på Cphbusiness og DTU.

Jeg vidste det kunne betale sig at dukke tidligt op sagden en glad Shaun, der som nummer to i køen kunne sikre sig den eftertragtede brune SCO retrocykel. Shaun, der er fra Ungarn, læser på DTU.
Jeg vidste det kunne betale sig at dukke tidligt op sagden en glad Shaun, der som nummer to i køen kunne sikre sig den eftertragtede brune SCO retrocykel. Shaun, der er fra Ungarn, læser på DTU.

Adrian og Guillem fra Spanien læser begge på DTU. Adrian nåede lige at redde sig en cykel, mens Guillem må vente til næste runde. Jeg havde desperat brug for en cykel, så jeg synes det er fantastisk arrangement,
Adrian og Guillem fra Spanien læser begge på DTU. Adrian nåede lige at redde sig en cykel, mens Guillem må vente til næste runde. Jeg havde desperat brug for en cykel, så jeg synes det er fantastisk arrangement," siger Adrian.

Anna fra København var en af de sidste, der søndag fik reddet sig en cykel.
Anna fra København var en af de sidste, der søndag fik reddet sig en cykel. "Kig på den. Det var lige sådan en cykel jeg drømte om," sagde Anna med et smil.

Ritter cykler hjalp med montering af lås og lygter.
Ritter cykler hjalp med montering af lås og lygter.
Publiceret: 15. September 2014 11:39

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt