Søren P. Rasmussen ved borgmesterpladsen i kommunalbestyrelsen. Han afslører, at han ikke har turdet sætte sig i stolen før, af frygt for at drømmen om at blive borgmester ikke gik i opfyldelse. Tirsdag aften gik drømmen så højest overraskende i opfyldelse.
Det var først ved selve mødets begyndelse, at Venstres Søren P. Rasmussen tirsdag aften med sikkerhed vidste, at han få minutter senere ville blive valgt som ny borgmester for Lyngby-Taarbæk Kommune.
"Jeg vidste det først endeligt, da jeg satte mig i stolen. Jeg fik det sidste nik fra et af partierne, og så vidste jeg, at aftalen var på plads," siger Søren P. Rasmussen, da han kort efter det dramatiske konstitueringsmøde får en snak med Det Grønne Område på rådhuset i Lyngby-Taarbæk.
Lige op til mødets start troede alle andre end de involverede, at Rolf Aagaard-Svendsen (C) ville blive valgt til sin tredje periode som borgmester. Men da først Socialdemokraterne havde foreslået Søren P. Rasmussen, stod det i løbet af få minutter klart, at Venstre, Radikale og Dansk Folkeparti ville løbe fra aftalen med de konservative, og i stedet gå med i en bred konstituering med SF og Socialdemokraterne om at gøre Søren P. Rasmussen til borgmester.
"Alle er med til at tage ansvar"
"Der viste sig pludselig en mulighed for at opnå en bred konstituering. Det var først indenfor de sidste 24 timer, at forhandlingerne blev intensive, og det hele faldt først endeligt på plads ved mødets begyndelse. De involverede har jo en række folk, de skal snakke med," siger Søren P. Rasmussen.
Han er "helt vildt glad" for den aftale, der er opnået. Selv om de konservative blev totalt overrumplede, så endte de med at bakke op, og der er nu lavet en aftale, som også omfatter de konservative, der får en udvalgsformandspost og en post som 2. viceborgmester. Sidstnævnte går til Rolf Aagaard-Svendsen.
"Nu er alle med til at tage ansvar, og dermed har vi fundet en løsning, som afspejler valgets tale. Dermed har vi en gang for alle fået brudt alliancerne og kan starte på en frisk. Når man tager forløbet, der gik forud i betragtning, så er det meget tilfredsstillende at vi nu har en aftale, som omfatter hele kommunalbestyrelsen," siger Søren P. Rasmussen med henvisning til det dramatiske konstitueringsforløb for to uger siden, hvor borgmesterposten skiftede hænder tre gange i løbet af et halvt døgn - og hvor den endte hos de konservative, som ellers havde lidt et større valgnederlag.
Kunne ikke orientere konservative på forhånd
At den seneste udvikling kom bag på de konservative, var tydeligt på dagens konstituerende møde. Partiet forsøgte at få en time out, men det blev afvist, og 18 minutter inde i mødet måtte Rolf Aagaard-Svendsen rejse sig fra sin stol og bytte plads med Søren P. Rasmussen.
- Hvorfor undlod I at orientere de konservative på forhånd - de blev jo tydeligvis overraskede?
"Efter det forløb, som vi har været gennem efter valget, kunne vi desværre ikke lægge det åbent frem på forhånd. Det kunne have udløst forsøg på at lave nye konstellationer, og så var vi ikke lykkedes med at lave en bred aftale," siger Søren P. Rasmussen.
- Hvordan tror du det vil påvirke samarbejdet med de konservative?
"Jeg hæfter mig ved det, som Rolf Aagaard-Svendsen sagde på mødet, nemlig at man ønsker et bredt samarbejde og vil deltage aktivt i arbejdet for at få samarbejdet til at fungere. Det håber jeg selvfølgelig på er tilfældet," siger Søren P. Rasmussen.
Publiceret: 01. December 2009 21:00
Fjernvarme Beboere i Elementbyen er voldsomt utilfredse med deres varmeleverandør. "Vi har Danmarks dyreste fjernvarmepris. Ifølge Energitilsynet...
08-02-12 | Læs hele artiklen
jubilæumsfest Handelsforeningen for Kongens Lyngby og Omegn fylder 125 år og fester igennem fredag den 1. juni og lørdag den 2. juni. Det sker ved et ...
08-02-12 | Læs hele artiklen
Det skal være slut med, at topembedsmænd i Lyngby-Taarbæk Kommune får ansat deres bekendte eller tidligere kolleger på Lyngby Rådhus. Mandag kunne...
07-02-12 | Læs hele artiklen
Orient Lyngbys 1. hold havde søndag en af de mindre gode dage i hockeyligaen, da holdet søndag gæstede Sørbyhallen. Her blev det til 2 nederlag på...
07-02-12 | Læs hele artiklen
Der er næsten garanti for drama, når Lyngby Håndboldklubs darlings i 1. division på lørdag den 11. februar tager imod Nykøbing Falster i Lyngbyhallen....
07-02-12 | Læs hele artiklen
To piger på 13 og 14 år blev mandag eftermiddag passet op af en fremmed mand, der tilbød dem penge for seksuelle ydelser.Begge piger blev antastet på ...
07-02-12 | Læs hele artiklen
Kommunens magtfulde økonomiudvalg er flere gange blevet orienteret om ansættelsessagerne. Her har direktionen ad et par omgange erkendt, at den...
07-02-12 | Læs hele artiklen
Træerne i Lyngby-Taarbæk skal tage sig i agt. De lever nemlig en udsat tilværelse. Nu har Lyngby-Taarbæk Kommunes gartnere opdaget et nyt tilfælde af ...
07-02-12 | Læs hele artiklen
Hele mandagen har Park- og vejafdelingen i Lyngby-Taarbæk Kommune knoklet på med ismålinger, og med at feje de sikre søer, så de er klar til...
06-02-12 | Læs hele artiklen
Mandag formiddag skulle Østre Landsret have lagt retssal til en spektakulær civilretssag mellem Lyngby-Taarbæks kommunaldirektør Tim Andersen og Køge ...
06-02-12 | Læs hele artiklen
Kig godt på billederne i fotogalleriet. Har du set den røver, som med en hobbykniv tvinger bankkunden til at forlade de penge, han lige har bestilt i ...
06-02-12 | Læs hele artiklen
Digitalisering På 3. Sal i Kinopalæet ligger biografens hjerte. Det er herfra, at visninger i alle sale styres. Langs gangene står de store sorte...
06-02-12 | Læs hele artiklen