Lyngby-Taarbæk Kommunes mest prominente politimand Jørn Moos har igen været i vælten i den berømte sag om Blekingegadebanden, der for længst er blevet sagen, der ikke vil dø.
Efter flere år diskussioner i offentligheden mellem de involverede personer er der nu udsigt til, at sandheden omkring efterforskningen af banden kan komme frem i lyset.
I øjeblikket er Blekeingegadekommissionen nemlig i gang med at afhøre personer, der var med til at jage den kriminelle gruppe i 1980?erne. Og for få uger siden var Jørn Moos, der ledte Københavns Politis efterforskning af gruppen, på plads i vidneskranken.
I flere timer udspurgte kommissionen den tidligere Blekingegadebande-efterforsker om den kontroversielle sag.
Det helt store spørgsmål i sagen er, hvor meget Politiets Efterretningstjeneste egentlig vidste om den kriminelle bande fra Amager?
Banden blev efterforsket af Københavns Politi, men siden afsløringen af banden i 1989 er der kommet flere ting frem, som tyder på, at PET har haft et kendskab til den bande, der blev berygtet efter at have slået en dansk politimand ihjel på Købmagergade i 1988.
Kommissionens afhøringer har medført nye oplysninger, og det har sat gang i tankerne i Jørn Moos' hoved.
"Der er dukket nye ting op under kommissionens afhøringer. Det er bemærkelsesværdigt, at jurister fra dengang har fået hukommelsestab. Ingen kan huske noget. Det fortæller mig, at PET gerne vil have skubbet ansvaret væk, og ikke vil tage personligt ansvar for det der skete dengang," siger Jørn Moos.
Det er blandt andet den tidligere PET-chef Hanne Bech Hansen, som Jørn Moos undrer sig over.
"Da Hanne Bech Hansen var inde og blive afhørt, havde hun styr på det hele. Hun prøvede at skyde det over på Københavns Politi. Der har tidligere været noget fremme om en Mossad-agent (Mossad er den israelske efterretningstjeneste, red), der arbejdede i PET. Hun sagde, at det var rigtigt, at der arbejdede en, men at hun sendte ham væk i 1988 efter at have læst en bog om Mossad, men problemet er, at den bog først er udkommet i 1990," siger Jørn Moos, som siden efterforskningsarbejdet af Blekingegadebanden i 1980'erne har beskæftiget sig intensivt med banden. Efter sin pension fra politiet i form af bøger og foredrag om Danmarks mest berømte terrorgruppe.
Moos mener, at Hanne Bech Hansens hukommelsesproblemer er et udtryk for, at de personer, der arbejdede i PET i 1980'erne bevidst tilbageholder information om efterretningstjenestens kendskab til banden.
"Jeg føler mig overbevist om, at det er sagens kerne. At der var et operativt samarbejde mellem PET og Mossad. Mossad havde interesse i at vide, hvad en støttegruppe til PFLP gik og lavede. Jeg har selv tidligere afvist nogle af de ting. Men tanken er begyndt at rumstere i mit hoved. Hvorfor siger man ikke noget fra PET's side ala; 'Vi havde andre intentioner, og derfor havde vi ikke lyst til at stoppe banden, da de lavede røverier," siger Jørn Moos, der stadigvæk hører fra tidligere efterforskere som har nye ting at berette fra efterforskningsarbejdet.
"Jeg har talt med en fra APPEL-gruppen (enhed ved Københavns Politi, red). Han mener, jeg bør interessere mig for Lyngby-sagen (Blekingegadebanden lavede et omtalt røveri mod en pengetransport fra Danske Bank i Lyngby, hvor de slap væk med et større beløb, red), og de palæstinensere der blev taget i Frankrig med penge. En af dem har måske været dobbeltagent. Hvis det er rigtigt, så er der en række mennesker, der er blevet trukket rundt i manegen," siger Jørn Moos.
Selvom Moos er af den overbevisning, at PET har overvåget banden, så tror han ikke, at tjenesten har været bekendt med planerne mod postkontoret i Købmagergade. Men han tror, at hvis PET ville, kunne de have stoppet banden langt tidligere.
"Jeg tror ikke, at PET har været bevidst om kuppet i Købmagergade. Men i forbindelse med røveriet mod Daells i 86 var det meget problematisk, at en PET-medarbejder af Per Larsen blev sat til at lave en analyse af bandens aktiviteter. Han sluttede af med at konkludere, at banden havde lavet de røverier man havde dem mistænkt for, og at de ville fortsætte deres aktiviteter. Men den rapport blev åbenbart ignoreret af Per Larsen, som var operativ chef i PET," siger Jørn Moos.
Det er uvist, hvornår Blekingegadekommisionen vil være færdig med sit arbejde, men der kommer formentlig til at gå flere år. Jørn Moos håber, at sandheden en dag vil komme frem til danskerne.
"Banden fik lov til at køre videre af hensyn til samarbejdet med Mossad. Hvem har taget beslutningen om, at de må operere på dansk jord. For det må de ikke ifølge grundloven. Om det er PET eller justitsministeren, der har givet ordre, kan man ikke vide. Man har måske ikke lyst til at tale om hemmelige aftaler, fordi man ikke har haft et overordnet beslutningsgrundlag omkring samarbejdet med Mossad, " siger Jørn Moos.
Blekingegadebanden blev endelig pågrebet i foråret 1989. Det var et trafikuheld på Kongevejen, der førte til fundet af lejligheden i Blekingegade på Amager. Her havde banden haft base, og politiet kunne i maj måned ransage lejligheden, der indeholdt lagre af panserværnsraketter, pistoler, sprængstof, maskingevær, ammunition, teknisk udstyr og diverse drejebøger og oversigter over hidtil uopklarede røverier. Desuden havde gruppen indsamlet oplysninger om over 300 personer, som havde ytret sig offentligt til støtte for Israel. Formålet var at kunne finde frem til potentielle israelske spioner.
Afsløringen af bandens tilholdssted førte til yderligere anholdelser af de øvrige medlemmer. De fik året efter alle domme for deres medvirken i de kriminelle handlinger. Gerningsmanden til politidrabet i Købmagergade er imidlertid aldrig blevet afsløret.
Publiceret: 19. Juni 2012 09:01