Jason Watt kører for kræftramte børn

Sportscar Event, der gi’r ture i sportsvogne til glæde for kræftramte børn, kører i år med en ny bil nummer et, bilen, der vandt på Le Mans, og det endda med Jason Watt bag rattet. Du kan faktisk komme med en tur

Af
Michael Harsvik

Michael Harsvik

Til sæson 2018 har Sportscar Event, kredsen af sportsvogns-ejere, der gi'r ture på en racerbane, en ny bil som feltets nummer et: En Ford GT. ”What,” tænker sportsvognskendere her, Ford GT, som den, der vandt på Le Mans? Og bilens ejer, tidligere racerkører Jason Watt kan svare ”Yes!” uden at ryste på stemmen. ”Ford-Watt” er blevet den første danske ejer af bilen, som Den Blå Oval genskabte for at fejre den legendariske sejr til Ford GT40 i 1966. I øvrigt med en fornyet sejr 50 år senere.

Den i øvrigt ufatteligt lave bil er gjort klar til sæsonen i fartgrøn Jyske Bank-bemaling – og Jason Watt er klar til at finde samtlige 650 heste frem, når sæsonen starter den 26. maj.

Jason Watt jubler:

”Jeg glæder mig rigtigt meget til at få lov til at køre den nye bil nummer et til Sportscar Event! Jeg er stolt over at være ”forfremmet” til at blive hovedbilen. At trykke på startknappen og få det første glade ansigt med ud at køre på en rigtig bane.”

Sjællandsringen

Første af 2018-sæsonens tre Sportscar Event køres på FDM Sjællandsringen lørdag den 26. maj, kort tid efter er det asfalten på FDM Jyllandsringen, der får lov at mærke suset af en Watt GT. Efter sommerferien køres på HCA Airport nord for Odense.

Turene koster fra 200 kr. for et par omgange i en lille Lotus fordi 800 kr. for en Porsche-tur til 1.600 kr. for to lavtflyvende omgange med Jason.

Sportscar Event idé er faktisk ganske enkel: En seriøst hurtig sportsvogn. Plus en hurtig racerbane. Samt en kører, der ved, hvor speederen sidder.

Dét er den enkle opskrift på Sportscar Event, hvor bilernes ejere tre gange om året gi'r ture på f.eks. FDM Jyllandsringen og donerer de indkørte penge til sygdomsramte børn i først og fremmest Børnecancerfonden. At en enkel opskrift kan være effektiv viser beløbet, der er kørt ind: 19,7 mio. kr. i løbet af de seneste seks år, oplyser eventchef Jack Mogensen.

Se lige den 510 hk’s Alfa Romeo – der er plads til tre passagerer, og så koster en tur jo pludseligt kun en tredjedel. Men hele beløbet går til først og fremmest Børnecancerfonden.

Se lige den 510 hk’s Alfa Romeo – der er plads til tre passagerer, og så koster en tur jo pludseligt kun en tredjedel. Men hele beløbet går til først og fremmest Børnecancerfonden.

De buldrende US-jern har altid et stort publikum til Sportcars Event. Nyeste med V8 og en lyd, ingen kan overgå, er denne Chevrolet Camaro ZL1 med 650 hk.

De buldrende US-jern har altid et stort publikum til Sportcars Event. Nyeste med V8 og en lyd, ingen kan overgå, er denne Chevrolet Camaro ZL1 med 650 hk.

Sportscar Event 2018

26. maj FDM Sjællandsringen
9. juni FDM Jyllandsringen
15. september HCA Airport, Odense

Publiceret 18 May 2018 09:58

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV

Hurra næsten weekend

Jeg har sprogeksamen her på fredag, så det fejrer jeg nok her I weekenden. Hvis det er godt vejr, så holder vi nok en barbercue.

Jeg har taget sprog timer her i Sprogcenteret Hellerup og er næsten færdig. Jeg skal nok også bruge noget tid på at arbejde her i weekenden. Min mand har et selvstændigt rengøringsfirma, som vi styrer hjemmefra.

Jeg skal være med til at fejre en 18-års fødselsdag hos en af mine venners venner, som går i min klasse. Det foregår inde i byen, så det bliver en fed tur - håber jeg. Jeg skal også fejre min brors fødselsdag så min weekend er propfyldt med fødselsdage.

Jeg skal til 18- års fødselsdag i Hvidovre. Jeg skal også arbejde lidt for min far i hans firma. Det er et tømrerfirma. Jeg laver alt fra at fikse hans regninger og fakturaer til at hjælpe med det fysiske arbejde. Men det er ikke noget stort, da jeg ikke er uddannet tømrer så jeg hjælper bare.

I weekenden skal jeg i sommerhus med nogle venner. Det er lidt blandet tidligere klassekammerater og venner man har mødt rundt omkring. Søndag skal jeg bare slappe lidt af derhjemme.