Smag den nyslyngede honning.
Smag den nyslyngede honning.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bier og blomster i Brede

Smag på honning og jordbær, og se hvordan man laver honning, når biavlerne inviterer til jordbær-honning-dag 17. juni kl. 13-16

Af Pernille Borenhoff
sommer Årets første honning er høstet, slynget og tappet på glas som flydende honning. Bierne har haft travlt med at bestøve planter og afgrøder, bl.a. frugttræer. Da varmen kom, var der så meget nektar i planterne, at bierne kunne samle væsentlig mere, end de selv forbruger.

Den tidlige forårshonning har en mild smag, der passer perfekt sammen med jordbær. Det kan alle få lov at smage, når den lokale biavlerforening Nordsjællandske Bivenner indbyder til jordbær-honningdag i parken ved Brede Værk, hvor foreningen har sin bigård. Der er indgang til Brede Park fra I.C. Modewegs Vej ud for hjørnet af Brede Allé, Kgs. Lyngby.

“Vi uddeler smagsprøver på flydende honning fra foreningens bigård i Brede Park og på danske jordbær med honning. Det er muligt at købe den flydende honning. Desværre kan vi i år ikke tilbyde salg af jordbær,” siger Bodil Branner, der er formand for Nordsjællandske Bivenner.

Foruden smagsprøver bliver det muligt at se bier i observationsstade, en plancheudstilling om bier, bestøvning og biavl samt få en snak med lokale biavlere.

“Det vil også være muligt at besøge foreningens slyngerum og se, hvor honningen slynges eller presses. For de, der måtte ønske det, kan bigården beses i mindre hold. Vi udlåner bidragter og handsker til både børn og voksne,” lover Bodil Branner.

Vil du vide mere om foreningens aktiviteter, kan du besøge hjemmesiden www.nbv-biavl.dk.

Publiceret: 14. Juni 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112