Foto: Jacob Nielsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bestilling af lejemord: Her er dommen over 58-årig kvinde

58-årige E har netop fået sin dom ved Retten i Lyngby

Dommeren har netop afsagt dom ved Retten i Lyngby i sagen mod 58-årige E, som var anklaget for at have bestilt et lejemord på sin kæreste over internettet.

LÆS MERE OM SAGEN HER: Kvinde anklaget for at bestille lejemord på kæreste: "Den skiderik har ødelagt mit liv"

E blev kendt skyldig i forsøg på manddrab.

Den italiensk fødte kvinde har siddet varetægtsfængslet siden 31. marts, da hun blev anholdt i sin lejlighed i Hellerup, efter et tip fra italiensk politi. Hun har hele tiden nægtet sig skyldig i anklagerne mod hende, og forklaret, at hun mener, bestillingen er blevet foretaget af en mystisk albansk bekendt, kaldet Luc, som hun mødte tilfældigt i København for et års tid siden og i flere omgange har udlånt sin computer og mobiltelefon til, når han besøgte hende. Den forklaring fandt retten utroværdig, fordi der ikke findes nogen spor af Luc i form af telefonnumre, adresser eller andet.

LÆS OGSÅ: Kvindes vilde forklaring i retten: Lejemorder blev bestilt af mystisk tilbeder

Sagen blev endnu mere bizar, da den anklagede kvindes offermål, den 57-årige italienske politimand og kæreste, fredag i sidste uge vidnede i sagen og fuldstændig satte sig på E´s side. Han er også mødt op i retten og har fulgt domsafsigelsen i dag.

LÆS OGSÅ: Politimand nægter at tro, at kæresten bestilte mord på ham

Men retten troede altså mere på de mange beviser og digitale spor, som Nordsjællands Politis anklager har kunnet fremvise, og den 58-årige nydelige kvinde fra Hellerup skal nu afsone sin straf.

Præcis hvor lang tid hun skal sidde inde for drabsforsøget, og om hun derefter udvises, er endnu uvist. Det bliver der taget stilling til senere i dag, når der er blevet voteret om strafudmålingen.

Lokalavisen.dk og Villabyerne følger sagen...

 

Publiceret: 15. December 2017 11:00
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112