De unge skal have bedre tilbud i Lyngby, mener to politikere. Nu vil kommunalbestyrelsen drøfte, hvad der kan gøres for de unge.
De unge skal have bedre tilbud i Lyngby, mener to politikere. Nu vil kommunalbestyrelsen drøfte, hvad der kan gøres for de unge.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bedre byliv skal gøre Lyngby til international universitetsby

For at peppe Lyngbys byliv op skal der tænkes nye tanker, mener Venstre og Socialdemokraterne i en usædvanlig alliance

Af Theis Otzen

Lyngby skal være en universitetsby på niveau med internationale universitetsbyer, som man kender dem fra blandt andet USA og Storbritanien. Det er målsætningen fra folkene bag Vidensby, der ønsker, at Danmarks Tekniske Universitet skal være med til at gøre Lyngby til Danmarks svar på Princeton.

Men før byen kan komme op i den liga, skal der gøres noget ved bylivet, mener to fremtrædende politikere fra Venstre og Socialdemokraterne.

"Vi har en fin vidensby-strategi, der siger, at Lyngby skal være en attraktiv by målt på kultur-og fritidstilbud. Men en strategi bliver ikke til handling, bare fordi den står på et stykke papir. Så nu skal vi gøre noget. Vi vil godt i dialog med Vidensby, handelsforeningen og også høre de studerende fra DTU, hvad de ønsker for Lyngby," siger Birgitte Hannibal (V), som godt kunne forestille sig, at Lyngby-Taarbæk skal ansætte en person til at skabe mere byliv.

Brand manager

"I flere jyske byer har de en brand manager. Denne person går ud og retter henvendelse til for eksempel de butikker og spisesteder, man gerne vil have til byen. Og når der er sportsbegivenheder sørger de for at trække det ind til bymidten. Deres opgave er at skabe liv i byen. Det kunne Lyngby måske også have glæde af," siger Birgitte Hannibal, der understreger, at skal Lyngby kunne tiltrække unge mennesker, skal der tænkes nyt,

"Lyngbys bymidte er i forvejen inde i en positiv udvikling, men vi skal gøre mere for at trække de unge fra DTU til Lyngby. Det kunne være, man skulle have et diskotek i byen eller andre nye initiativer," siger Birgitte Hannibal.

Viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) er enig i, at der skal gøres noget mere for de tusindvis af unge, der læser på DTU.

"Det er svært at se, at Lyngby-Taarbæk er en universitetsby. Vi skal have de studerende inddraget og høre, hvad de savner i Lyngby," siger Simon Pihl Sørensen.

De to politikere vil nu sammen med deres kolleger i Udviklings- og Strategiudvalget drøfte, hvordan bylivet kan gøres mere livligt.

Publiceret: 11. Juni 2013 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112