I 60 år har julemænd og deres familier i juli mødtes med ligeskæggede fra hele verden for at udveksle erfaringer og sprede glæde. Således også i år, hvor Julemændenes Verdenskongres vil gennemføre Danmarks største Luciaoptog 26. juli kl. 13. Pressefoto
I 60 år har julemænd og deres familier i juli mødtes med ligeskæggede fra hele verden for at udveksle erfaringer og sprede glæde. Således også i år, hvor Julemændenes Verdenskongres vil gennemføre Danmarks største Luciaoptog 26. juli kl. 13. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bakken:Julemænd vil lave Danmarks største Luciaoptog

Julemændenes Verdenskongres opfordrer alle børn til at møde op i hvidt tøj og gå med i optoget onsdag 26. juli

Julemændenes Verdenskongres fylder rundt, og det fejres med en stor jubilæumsfest på Bakken. Flere end 150 julemænd, julekoner og nissebørn kommer fra mere end 15 lande for at være med.

Det er 60 år siden, at gøgleren, professor Tribini for første gang førte sin idé ud i livet med at fejre jul i juli på Bakken. Og lige siden har julemænd fra hele verden valfartet i juli måned for at mødes med ligeskæggede til glæde for alle børn og barnlige sjæle.

I år har julemændene et særligt ønske - at gå Lucia i Danmarks største optog sammen med Bakkens gæster. Derfor er der brug for hjælp fra så mange børn, som overhovedet muligt.

Nissehuer til alle

Julemændene beder alle børn om at komme i deres hvideste tøj og gå med i optog rundt på Bakken. Mor, far eller Bedste er velkommen til at gå med, når den hvideste af alle, Bakkens Pjerrot, fører an. Der er nissehue til alle, der deltager i Lucia-optoget.

Julemændene deler også ud af 60 lagkager, går modeshow, holder juletræsfest og laver jul-i-juli-show på Friluftsscenen. Alt er gratis at deltage i. jesl

Program

@Fakta Brod Weekend:Onsdag 26. juli:

Kl. 13.00 Luciaoptog start v. Friluftsscenen

Kl. 14.30 Parade i Bakkens gader og stræder

Kl. 15.00 Juletræsfest i Nisseskoven på Bakken

Kl. 15.00 Julemænd deler ud af 60 lagkager foran Friluftsscenen

Kl. 15.45 Modeshow: Julemanden gennem tiderne

Kl. 16.15: Jul-i-juli-show med Muddi.

@Fakta Brod Weekend:

Torsdag 27. juli:

Kl. 11.00 Julemændens 5-kamp på Bakken

Kl. 14.00 Parade i Bakkens gader og stræder

16.15 – 17.00 Jul-i-juli-show med Muddi

Fakta

Julemændenes Verdenskongres

@Fakta Brod Weekend:Lanceret i 1957 af Professor Tribini og har siden været et samlingssted for alverdens julemænd.

Her mødes de uden for sæsonen med julemænd fra andre kulturer for at udveksle erfaringer og viden med hinanden og for at sprede glæde hos børn og voksne.

Den efterhånden verdensberømte begivenhed er arrangeret af Bakken i fællesskab med Dansk Julemandslaug og tiltrækker ikke blot julemænd og deres familier, men international opmærksomhed.

Publiceret: 24. Juli 2017 11:31

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!