Skal du møde partneren i dit liv i 2012?

Fik du læst

Af Grete Hansen

 Tip en ven    Udskriv    Del

Ingen af kommunens daginstitutioner har ønsket at få leveret mad udefra, men flere forældre har givet udtryk for, at de gerne vil have en madordning, hvis maden bliver lavet i institutionen. I Børnehuset Papillon i Lyngby er madordningen et pædagogisk projekt, som inddrager børnene i både indkøb og tilberedning.
Børnehuset har 12 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Madordningen er frivillig, men alle forældre har valgt den til og betaler 210 kr. om måneden til en bankkonto. Det giver en dagspris på 10 kr.
Institutionen har konverteret en medhjælperstilling til en køkkenlederstilling og hun laver det, børnene ikke må røre ved. Det er Kirsten Gøttsche, der er uddannet EFG køkkenassistent. Da hun kender børnene, hjælper hun pædagogerne og kan godt tage en morgenåbning eller en eftermiddagslukning.
På skift er to medarbejdere om ugen beskæftiget med at købe ind og forberede maden med børnene, bage boller og tage sig af det pædagogiske.
"Der er 2-3 børn med ude at handle hver dag, og det er der pædagogisk læring i," siger pædagog Helle Soldt. "De tæller, fx hvor mange liter mælk vi skal have eller røde peberfrugter, og vi taler om, hvor maden kommer fra. De er også med til at vælge de grøntsager, de vil have."
Hjemme i institutionen hjælper børnene med at skære det grønne ud.
"Vi bor ved siden af en Netto, der har mange økologiske varer, så al grønt og mælk og mejeriprodukter er økologiske. Men ikke kødet, det er der ikke råd til," siger hun.
"Det, at maden laves på stedet og børnene kan dufte den, skærper deres sanser og de spørger ofte: hvad skal vi have? "
Da vi var på besøg stod menuen på tomatsuppe med suppehorn, friskrevet parmesan, persille, græsk youghurt, peberfrugt, oliven og gulerødsstænger samt flute. Men al tilbehør serveres ved siden af, så børnene selv kan vælge.
Der er ingen tvang omkring maden. Hvis et barn ikke vil have maden, så går pædagogerne ud og smører en rugbrødsmad. Ofte sker der så det, at barnet alligevel smager på maden, når bedste-vennen nu spiser den.
Børnene spiser ikke samtidig. Vuggestuebørnene og de mest sultne spiser først, men ellers spiser børnene, når de er sultne inde for spiseperioden kl. 11.15-12.45. "Det giver dem en mulighed for at mærke efter, hvornår de er sultne," siger Helle Soldt.
Om torsdagen er børnene med til at lave dej og forme boller, der bages fredag morgen og serveres for forældre og søskende.
Madordningen er ingen hindring for ture og udflugter. De aftales med Kirsten, og så får pædagogerne mad med eller børnene spiser, når de kommer tilbage.
Køkkenet Kirsten huserer i er lillebitte, men der er, hvad der skal være i et produktionskøkken, og alle medarbejdere har et kursus i køkkenhygiejne, for hvis Kirsten er syg eller har ferie, må en anden tage over.
Men hun må ikke bage og lave mad samtidig, fordi der er så lidt bordplads.
"Det er klart, det koster tid med en madordning, og andre indstitutioner vil vælge at prioritere andre pædagogiske projekter, siger Helle Soldt. Man skal ville det her."

Kirsten Gøttsche i sit lille produktionskøkken med bl.a. tre vaske.

Publiceret: 08. Marts 2010 11:52

Fik du læst

Seneste sport

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Lyngby-Taarbæk