De to rejepillere har travlt med at skille krop fra skal i Kim Bo Christiansen og Lisbeth Gad Christiansens fiskebutik 'Skaldyrsklubben' på Vedbæk Stationsvej. Foto: Pernille Borenhoff
De to rejepillere har travlt med at skille krop fra skal i Kim Bo Christiansen og Lisbeth Gad Christiansens fiskebutik 'Skaldyrsklubben' på Vedbæk Stationsvej. Foto: Pernille Borenhoff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Friskpillede rejer i Vedbæk

Kendt fiskehandler bag Skaldyrsklubben ved Vedbæk Station

Af Pernille Borenhoff
VEDBÆK | Dagen er endnu ung og uberørt, når Kim Bo Christiansen sætter sig i varevognen, der er lastet med rejer, krabber og andre skaldyr. Forude venter godt 200 kilometer svensk landevej. En tur over Øresund. Vupti. Og så er man i Vedbæk.

"To gange om ugen tager jeg til Göteborg for at købe friske og nykogte rejer på fisketorvet dér. For Göteborg er det eneste sted her omkring, hvor der dagligt kommer både ind med rejer," fortæller Kim Bo Christiansen. Og han må om nogen vide, hvad han taler om, for som søn af Højbro Fisk & Vildt har han fået fisk ind med modermælken.

Rejerne bliver fanget i havet mellem Norge, Læsø og Göteborg. Og hver dag sender fiskerne 350 kasser med 15 kilo i hver til auktion. Syv af disse kasser ender i Vedbæk, hvor rejepillere med kvikke fingre står klar til at skille krop fra skal.

Herefter skal rejerne blot en tur over disken. Eller ud på en lille cykeltur. For Skaldyrsklubben, som foretagenet hedder, har friske, unge folk til at cykle bestillingerne ud til kunderne.

Gourmanden og Konen

Kim og hans kone Lisbeth Gad Christiansen er kendte ansigter i lokalområdet. Ikke mindst fra deres tid på Holte Stationsvej, hvor de drev Gourmanden og Konen.

"Desværre var der for lidt køkkenplads dér," fortæller Lisbeth, der i det meget stor køkken bag butikken er ved at forberede en større julefrokost, der skal sendes ud af huset.

Lisbeth er også kvinden bag de færdige fiskeretter, som sælges fra Skaldyrsklubben.

Til sommer er det tanken, at forretningen, der er nabo til Vedbæk Station og derfor har masser af fortovsplads, om lørdagen vil servere friskpillede rejer.

"Jeg kan da godt forestille mig, at mange vil synes, at det er hyggeligt at sidde her med en portion rejer, når man er færdig med lørdagsindkøbene. Eller måske tage rejerne med sig ned i havnen," siger hun.

Skaldyrsklubben er åben torsdag, fredag og lørdag. Mens Gourmanden og Konen modtager bestillinger på catering hver dag.

Se mere om Skaldyrsklubben og Gourmanden og Konen på www.skaldyrsklubben.dk.

Publiceret: 05. December 2008 03:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt