Sådan så der ud, da man i Aarhus var i gang med at anlægge letbanen. Foto: Jens Hasse/Chili
Sådan så der ud, da man i Aarhus var i gang med at anlægge letbanen. Foto: Jens Hasse/Chili
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Arbejdet med letbanen går i gang i år, hvis...

Grunde - og her i Lyngby - skal eksproprieres, og ledninger skal omlægges, så selve anlægsarbejdet kan starte i 2019.

Allerede her i 2018 går arbejdet med at anlægge letbanen i gang. Hvis vel at mærke de tre ejere - staten, regionen og kommunerne - 26. februar giver projektet endeligt grønt lys.

Lige så snart det grønne lys er givet, kan forberedelserne til det omfattende anlægsarbejde gå i gang.

Læs om de videre proces frem mod den endelige beslutning her

I første omgang skal ekspropriationerne - overtagelse af grunde - og ledningsomlægninger sættes i gang, så det egentlige anlægsarbejde kan starte i 2019.

Hovedstadens Letbane forventer, at de første passagerer kan rejse med letbanen i 2024.

Til den tid vil letbanen binde fem S-togslinjer og regionaltogstrafikken sammen på tværs.

Ved seks af de 29 letbanestationer vil passagererne kunne skifte til S-tog.

Letbanen vil få afgange cirka hvert femte minut i dagtimerne, og hvert 10 minut om aftenen og i weekenden.

De vandt udbudet

Det bliver ikke én, men flere entreprenører, som skal stå for anlægsarbejdet over hele linjen fra Lyngby til Ishøj.

Det var entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S, der vandt udbudet for arbejdet i Lyngby Taarbæk Kommune.

Vinderne af udbudet fordeler sig på følgende måde:

Anlægsarbejde i Ishøj Kommune: M.J. Eriksson A/S

Anlægsarbejde i Vallensbæk, Brøndby og Glostrup Kommuner: Per Aarsleff A/S

Anlægsarbejde i Rødovre og Herlev Kommuner: CG Jensen A/S

Anlægsarbejde i Gladsaxe Kommune: CG Jensen A/S

Anlægsarbejde i Lyngby-Taarbæk Kommune: Per Aarsleff A/S

Kontrol- og vedligeholdelsescenter: CG Jensen A/S

Transportsystem (tog og jernbaneinfrastruktur): Konsortium med Siemens A.G, Siemens A/S og Aarsleff Rail A/S

Drift og vedligeholdelse i 15 år: Metro Service A/S

Publiceret: 12. Januar 2018 11:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt