Oprør på gaden
Pernille Hesselgaard fra Lyngby vandt med sin novelle 'Det derude' Stadsbibliotekets novellekonkurrence. Novellen kan sammen med 14 andre bidrag læses i bogen Oprør, der kan købes hos netboghandlere samt hos Arnold Busck i Lyngby Storcenter


Forventningsfulde forfattere og deres familier - godt 80 i alt - var i torsdags mødt op på Stadsbiblioteket i Lyngby for at høre, hvem der blev vinder af årets store novellekonkurrence, som biblioteket i samarbejde med Books On Demand i efteråret havde udskrevet.
Mange havde benyttet sig af lejligheden til at forfatte en novelle ud fra temaet Oprør. Og i torsdag blev det så afsløret, hvem der løb med Hhv. 1., 2. og 3. pladsen. Og hvis novelle, der fik en af de eftertragtede 15 pladser i bogen Oprør, som ved samme lejlighed blev præsenteret.
Stadsbiblioteket modtog i alt 98 noveller fra hele landet til deres novellekonkurrence. Fra Dronninglund i Jylland til Næstved på Sjælland og med en aldersspredning fra 16-94 år.
Forfatter Dy Plambeck åbnede releasepartyet med at fortælle om sit forfatterskab og give gode råd, om det at skrive. Og herefter blev vinderen kåret. Det blev
Pernille Hesselgaard fra Lyngby med novellen Det derude, der er delvis selvbiografisk og handler om forfatterens barndomsminder fra et sommerhus, hvor hun voksede op og boede nogle år.
?Den fænger med det samme. Med en klar fortællerstemme trækkes læseren lige ind i historiens barnlige univers. Man gribes af den poetiske beskrivelse af barnets optik på livet,? lød det blandt andet fra medlem af juryen Line Barklund.
Præmien er, udover et gavekort til Arnold Busch i Lyngby Storcenter, en bogudgivelse hos BoD. Pernille Hesselgaard har allerede nogle idéer til, hvad bogen skal handle om, men er dog ikke kommet så langt, at hun vil afsløre dem endnu.
?Jeg har skrevet tilbage så længe, jeg kan huske. Der har mest været historier til børn, men her de senere år, er jeg begyndt at skrive til voksne," siger Pernille Hesselgaard, der er 47 år og arbejder som pædagog i en SFO, hvor hun blandt andet har malerværksted med børnene.

Stedmor og gift

2. pladsen gik til Karen Juul Hansen med novellen 1967, der handler om en lille piges oprør mod sin stedmor. 3. pladsen blev vundet af Mogens Graae Hansen med novellen Gift, hvor man møder en blomsterelsker, der er gift med en kvinde, der ikke deler hans passion for blomster, og det får konsekvenser.
Novellesamlingen med de udvalgte noveller fra konkurrencen kan købes i alle boghandlere landet over til 59 kr. Men skal bestilles i forvejen. Inden for 14 dage kan bogen også købes på div. netboghandlere. Novellesamlingen kan også købes hos Arnold Busch i Lyngby Storcenter fra næste uge uden forudbestilling. Og så kan bogen selvfølgelig også lånes på biblioteket.
På www.Lyngbybib.dk kan man læse mere om novellerne og se billeder fra bogreleasen.
Udover Stadsbiblioteket og BoD?s forlagsdirektør i Danmark Lisbeth Jensen, har juryen bestået af redaktør på Bogmagasinet Andreas Nordkild Poulsen fra Arnold Busck i Lyngby samt forfatter Christina Englund.

Med en klar fortællerstemme trækkes læseren lige ind i historiens barnlige univers. Man gribes af den poetiske beskrivelse af barnets optik på livet? Line Barklund, Stadsbiblioteket

Kommentarer
Publiceret: 29. November 2011 10:00