Henriette Breum sidder i børneudvalget for Venstre, og mener ikket at løsningen på det faldende børnetal i Virum skal løses via institutionslukninger. Hun håber på, at forvaltningen kan finde alternative løsnigner på de aktuelle udfordringer. Men har ikke selv konkrete bud på, hvordan det skal løses.
Henriette Breum sidder i børneudvalget for Venstre, og mener ikket at løsningen på det faldende børnetal i Virum skal løses via institutionslukninger. Hun håber på, at forvaltningen kan finde alternative løsnigner på de aktuelle udfordringer. Men har ikke selv konkrete bud på, hvordan det skal løses.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Antallet af små børn falder: Daginstitutionerne i Virum-Sorgenfri er under pres

Antallet af 0-5 årige daler i Virum, Sorgenfri og Brede. Derfor har det været på tale at sende en eventuel lukning af vuggestuen Kaplegården i høring hos forældrene, men det var der ikke politisk flertal for, så nu skal der findes alternative besparelser

Antallet af børn i kommunen kan være en sært uforudsigelig størrelse. Men særligt Virum-Sorgenfri og Brede distriktet står over for store forandringer i antallet af børn, hvis man ser på de aktuelle prognoser.

I forvaltningens sagsfremstilling står der, at distriktet over de næste tre år vil have en overkapacitet på 14-29 børn for de 0-2-åriges vedkomende. På 3-5 årsområdet vil antallet af børn falde med cirka 140.

De mange tomme pladser betyder, at institutionerne har svært ved at holde budgetterne. I nogle institutioner står hele stuer ledige.

Det var på den baggrund, at forvaltningen indstillede, at man lukkede Kaplegården, der er normeret til 22 børn, og samlet flyttede de tilbageværende børn og pædagoger til institutionen Prinsessehøj, som har en stue ledig.

Ikke flertal

Men et er, hvad der synes som en god løsning på papiret, noget andet er, hvad man kan samle politisk flertal omkring.

For da sagen i sidste uge blev fremstillet i børneudvalget, var det kun de konservative, der valgte at stemme for forvaltningens indstilling om at sende lukningen af Kaplegården og et alternativt sparreforslag i høring hos forældrene.

Venstres medlem af børneudvalget, Henriette Breum, var blandt modstanderne af overhovedet at se på forvaltningens forslag.

Som tidligere formand for forældrebestyrelsen i skovbørnehaven Mariehønen har hun selv været med til at privatisere Børnehaven Mariehønen, da den var lukningstruet, og for hende er det en mærkesag, at kommunen fortsat har en stor diversitet i pasningstilbudene, så der er tilbud, der passer til det enkelte barn og den enkelte familie.

Derfor bad hun sammen med et flertal i børneudvalget om, at forvaltningen nu regner på alternative besparelser på området, og at man undlader at sende en lukningen af Kaplegården, der er en meget populær vuggestue i området, med ud i høring

Dorthe la Cour synes som den resterende del af børneudvalget, at forvaltningen skulle se på alternative besparelser, men hun ønskede samtidig, at forældrene også skulle have mulighed for at forholde sig til det forslag, der indeholdt en lukning af Kaplegården. Men det var der ikke flertal for.
Dorthe la Cour synes som den resterende del af børneudvalget, at forvaltningen skulle se på alternative besparelser, men hun ønskede samtidig, at forældrene også skulle have mulighed for at forholde sig til det forslag, der indeholdt en lukning af Kaplegården. Men det var der ikke flertal for.

Alle kommer til at betale

Formand for børneudvalget Dorthe la Cour (K), der stemte for at sende forslaget i høring, er bevidst om, at Kaplegården er en god og veldrevet institution med høj forældretilfredshed.

"Men vi er nødt til at forholde os til, at kapaciteten i distriktet ikke udnyttes,” siger hun:

“Stort set samtlige institutioner står med tomme pladser og dermed også færre voksne - og det går i sidste ende ud over kvaliteten for alle børn i distriktet. Den situation ønsker vi at undgå. Set i det lys kan det være bedre at lukke en lille institution fremfor at nednormere samtlige institutioner. Vi havde i hvertfald gerne hørt forældrene om deres holdning til begge løsninger, inden vi traf vores beslutning. Den borgerinddragelse ønskede flertallet desværre ikke,” siger Dorthe la Cour og slutter:

“Tilpasning af normeringen skal med flertallets beslutning nu findes på de øvrige institutioner i distriktet. Med andre ord kommer alle børn i distriktet til at betale, men nu må vi se hvad forvaltningen foreslår konkret."

fakta

Lyngby-Taarbæk har 42 kommunale dagpasningstilbud:

12 små institutioner med færre end 50 børn

25 mellem institutioner med 50-100 børn

5 store institutioner med flere end 100 børn

Publiceret: 11. Januar 2017 11:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt