“Der er ingen tvivl om, at udstillingens hovedperson er håndværkeren og glasfødselshjælperen Per Hebsgaard”. Her foreviget ved et af Ursula Reuter Christiansens værker. Foto: Carl Otto Dethlefsen
“Der er ingen tvivl om, at udstillingens hovedperson er håndværkeren og glasfødselshjælperen Per Hebsgaard”. Her foreviget ved et af Ursula Reuter Christiansens værker. Foto: Carl Otto Dethlefsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

ANMELDELSE: Fire stjerner til ’Glas i Kunstens tjeneste’

Imponerende udstilling på Sophienholm af glaskunst fra Carl-Henning Pedersen til Mie Mørkeberg og deres samspil med glarmesteren Per Steen Hebsgaard

Af Carl Otto Dethlefsen
Hele 41 forskellige kunstnere er repræsenteret på udstillingen med et eller flere værker udført i glas og i samarbejde med Per Steen Hebsgaard, så det er lidt af en broget omgang, der denne gang fylder Sophienholms sale. Man kan også godt blive lidt udmattet og undervejs blive i tvivl om, hvorvidt det er kunstværket som sådan eller glasmesterens arbejde, som fanger ens opmærksomhed.

Der er ingen tvivl om, at udstillingens hovedperson er håndværkeren og glasfødselshjælperen Per Hebsgaard, som nu i en menneskealder har været med til at føre kunstnernes visioner ud i livet, når materialet skulle være glas. Han har endog været pioner med hensyn til at sammenføje konstruktioner med en særlig silikoneblanding, således at man kunne bevæge sig udover den traditionelle metode med blyindfatning. Man fornemmer også, at Hebsgaards evne til at finde spændende glastyper og til uforfærdet at kaste sig ud i eksperimenter har virket tiltrækkende på kunstnerne. Især kan man se, at en kunstner som Bjørn Nørgaard, hvis blandformer ofte indeholder glaspartier, har haft et frugtbart samspil med Hebsgaard. Et af udstillingens fine enkeltværker er da også en kantet glasskulptur af Nørgaard, som er anbragt på terrassen ved Sophienholms væksthus.

Fra maleri til glas

En hel del værker er skabt med malerier som forlæg – tydeligst i en række værker af Erik A. Frandsen. Men her melder tvivlen sig: Er det nu et nyt værk, eller er det en afbildning bare udført i glas? Og tilføjer det en ny dimension til kompositionen?

For denne anmelder er svaret nej.

Den type glasværker nærmer sig faretruende den rene reproduktion. Så er der mere swung i f.eks. en bugtet glasvæg af Trundur Patursson, hvor man næsten kan fornemme, at han ælter og moser i glasmaterialet. Et hovedværk på udstillingen er et stort trefløjet billede af Per Kirkeby placeret i den store havestue – man kunne have undt værket, at det var placeret ud mod dagslyset. Det emmer af Kirkebys følsomme naturopdagelser, og i dette værk indarbejder han på fornemste vis blyindfatningerne i sit motiv.

De unge

Det er forfriskende, at udstillingen også rummer en række yngre kunstnere, som har ladet sig lokke ned til Hebsgaards værksted i Præstø. Mie Mørkeberg bidrager bl.a. med et lysende smukt værk, hvor en pølset og stoflig zeppeliner kommer en i møde. Også kunstnergruppen A-Kassen bidrager traditionen tro med en dekonstruktion. I dette tilfælde har de knust en glasplade og udstiller resterne ved siden af et foto af originalen. Også en bemalet glasfigur af Peter Linde Busk er et eksempel på at også de nye generationer kan lege med glasmaterialet. Velkendte kunstnere som Olafur Eliasson, Arne Haugen Sørensen og Robert Jacobsen er også repræsenteret, men dog ikke med værker der bringer afgørende nyt.

Som nævnt indledningsvis, er det en på mange måder imponerende udstilling. Alene montering og installering af de tunge og skrøbelige værker har kostet betydelige kræfter. Men ved endt gennemgang melder der sig, som nævnt indledningsvis, en vis mæthed, som kan skyldes flere forhold. Dels er man vant til, at glasværker er skabt til at udfylde en særlig funktion i dialog med et bestemt og afgrænset sted, som det f.eks. udspiller sig i kirkeruder eller i institutioners vinduesfriser.

Løsrevet fra den funktion og anbragt som gallerikunst, står et glasværk i nogen grad lidt svagere.

Udstillingen er desuden næsten udelukkende bestående af endimensionelle værker, hvor glas jo i mange henseender burde lokke til langt mere rumlig udforskning, som man i dag oplever det på glasmuseer i ind-og udland – Men denne dimension er forståeligt nok ikke i fokus på et glarmesterværksted som Hebsgaards. Her er det primært glasfladerne, de farvede vinduer, som man behersker og udvikler på.

Udstillingen, som har fået titlen ”Kunsten i lyset”, breder sig over i Cobra-rummet og også ud i væksthuset, hvor lys og glas får det helt rigtige samspil. Udstillingen varer til 27. august.

Publiceret: 27. Juni 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt