“Vi har som kommune støttet fint op om Taarbæk som et stærkt lokalsamfund med skole, bibliotek, foreningsliv og alt, hvad der i øvrigt skal til af kommunal service,” siger vikarierende borgmester i Lyngby-Taarbæk, viceborgmester Hanne Agersnap (SF). Foto: Lars Schmidt
“Vi har som kommune støttet fint op om Taarbæk som et stærkt lokalsamfund med skole, bibliotek, foreningsliv og alt, hvad der i øvrigt skal til af kommunal service,” siger vikarierende borgmester i Lyngby-Taarbæk, viceborgmester Hanne Agersnap (SF). Foto: Lars Schmidt
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Agersnap: “Vi er smadder glade for Taarbæk”

Fungerende borgmester Hanne Agersnap vil ikke af med Taarbæk

På Lyngby-Taarbæk Rådhus, syv en halv kilometer fra Taarbæk, har man på ingen måde lyst til ikke længere at have den fine bydel ved Øresund med i kommunen.

Så snakken om løsrivelse af Taarbæk vinder på ingen måde gehør i Lyngby. Tværtimod, siger vikarierende borgmester, viceborgmester Hanne Agersnap (SF), som holder borgmesterstolen varm, mens Sofia Osmani (K) og Simon Pihl Sørensen (S) holder sommerferie.

“Vi er smadder glade for Taarbæk, som giver mangfoldighed og identitet til vores kommune. Lige som Virum og Brede, Lundtofte,” siger hun:

“Vi har som kommune støttet fint op om Taarbæk som et stærkt lokalsamfund med skole, bibliotek, foreningsliv og alt, hvad der i øvrigt skal til af kommunal service.”

En del af kritikken fra Taarbæk handler om manglende vedligeholdelse af veje og fortove. Den kritik er ikke skudt helt ved siden af, mener Hanne Agersnap:

“Det, jeg vil medgive, er, at det er rigtigt, at der er uenighed om byplansager, og med hensyn til vedligeholdelse af fortove kunne det godt være bedre,” siger hun:

“Ved budgetlægningen for 2017 har vi givet en million kroner til forskønnelse af byrummet: knækkede fliser, uhensigtsmæssig placering af skraldespandene, og pengene bliver brugt i hele kommunen. Vi skal se, hvordan den million er kommet ud at spille. Det kan godt være, at effekten af den ikke kan ses på gaderne endnu.”

“Byplansager giver heldigvis ofte debat forskellige steder i byen. Det er vigtigt, at borgerne engagerer sig i, hvordan byen udvikler sig. Men der er jo ofte forskellige meninger,” understreger viceborgmesteren.

Andre dele af kritikken er ikke noget, kommunen har indflydelse på.

“Bor man i Taarbæk, behøver man ikke komme på plejehjem her i kommunen. Man kan sagtens skrive sig op til plejehjem i Gentofte, hvis man ønsker det. Omkring kritikken af vores indsats i havnen, Spring Forbi-stien, internettet, så er det er jo ikke kommunale opgaver. Havnen har sin egen private bestyrelse, stien hører til statsskoven, og vi må ikke lave internetdækning i en bydel. Det er et privat område, og det må vi ikke blande os i,” siger Hanne Agersnap og slutter:

“Med hensyn til afstanden til det ene eller andet rådhus, så behøver det jo ikke være så stort et problem, at der for borgerne i Taarbæk er længere til rådhuset i Lyngby end til rådhuset i Gentofte. Normalt ordner man sin kontakt med rådhuset via telefon eller internet. Det er efterhånden meget sjældent, at man møder personligt op på rådhuset.”

Publiceret: 01. August 2017 14:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt