Hjemmeboende borgere har nu fire valgmuligheder, når det kommer til valg af madservice. Arkivfoto
Hjemmeboende borgere har nu fire valgmuligheder, når det kommer til valg af madservice. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Afgørelse i sag om borgernes frie madvalg

Lyngby-Taarbæk Kommune giver nu hjemmeboende borgere tre muligheder for valg af madservice. En fjerde kan være på vej med et fælleskommunalt selskab

(I papirudgaven af denne artikel fra Det Grønne Område uge 16, som udkommer tirsdag, står der, at hjemmeboende borgere nu får fire muligheder for valg af madleverandør, og at en femte er på vej. Der skulle have stået, at hjemmeboende borgere nu har tre muligheder, og at en fjerde kan være på vej. Vi har ikke kunnet nå at ændre det, inden avisen gik i trykken før påske. Vi beklager fejlen.) 

Hjemmeboende borgeres frie valg af madordning sikres fremover ved, at man nu også kan få leveret mad fra Den Kommunale Madservice.

Det Danske Madhus og Den Private Kok stod tidligere for levering af maden. Men fordi Det Danske Madhus overtog Den Private Kok, var der ikke længere tale om et frit valg, så kommunen skulle finde en ny måde at sikre det frie valg for borgerne.

Udover Den Kommunale Madservice og Det Danske Madhus kan hjemmeboende borgere også vælge fritvalgsordningen, hvor borgerne selv finder en madleverandør.

Lyngby-Taarbæk Kommune vil samtidig undersøge muligheden for at etablere et selskab, som man i samarbejde med omkringliggende kommuner står for.

Det stemte et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Enhedslisten i kommunalbestyrelsen for på det seneste kommunalbestyrelsesmøde.

SF, Liberal Alliance, Konservative og Radikale stemte imod forslaget.

SF så hellere, at man udover Det Danske Madhus udelukkende gjorde brug af fritvalgsbeviset, indtil man fik etableret en fælleskommunal løsning. Liberal Alliance ønskede kun fritvalgsbeviset, mens Konservative ønskede, at Det Danske Madhus blev suppleret af fritvalgsbeviset.

Radikale stemte imod, fordi man hellere vil bruge pengene på aktiviteter for ældre.

Publiceret: 17. April 2017 13:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt