”Jeg håber at kunne få den nødvendige hjælp til at kunne klare mig i denne lejlighed. Jeg ved godt, at man kan blive så dårlig, at det kan man ikke, men så vil jeg hellere stille træskoene,” siger Ole Søndergaard.
”Jeg håber at kunne få den nødvendige hjælp til at kunne klare mig i denne lejlighed. Jeg ved godt, at man kan blive så dårlig, at det kan man ikke, men så vil jeg hellere stille træskoene,” siger Ole Søndergaard.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ældrestrategien: Oles mening om ældrelivet

Ole Søndergaard er én af de ældre, som kommunens nye ældrestrategi er henvendt til. Det tidligere medlem af kommunalbestyrelsen fortæller, hvad man har behov for som ældre borger

Hver aften inden 80-årige Ole Søndergaard går i seng, lægger han sine briller på den faste plads i køkkenet med udsigter ud over Lundtofteparken, hvor han har boet det meste af sit liv.

Som pensionist bliver man nødt til at være et vanedyr, siger han. Brillerne kan han derfor finde i mørke. Skal han til frisør, sætter han altid en gul seddel på køkkenbordet, så han bliver husket på det ved morgenbordet.

”Det er ting, der er kloge at lære. Det lyder floskelagtigt, men det er nyttigt,” siger han.

Ole Søndergaard er én af de ældre, som Lyngby-Taarbæk Kommunes nye ældrestrategi er henvendt til. Han vil falde under den målgruppe, som betegnes som ældre borgere, der klarer sig selv. Det har han gjort – med hjælp fra børn og børnebørn – siden hans kone døde for seks år siden.

Genoptræning virkede perfekt

Han kalder sig for heldig, for han har fortsat sine børn og børnebørn, som er meget hjælpsomme. For eksempel ved at invitere på aftensmad. Eller sige, at den skjorte kan han godt smide ud, den er for gammel.

”De har fat i mig på den gode måde. Man skal opdrage dem ordentligt, så de hjælper, når man bliver gammel, og det sørgede min kone for,” fortæller han med et smil.

Fysikken er også god, alderen taget i betragtning, fortæller han. Når han tygger i venstre side, føles det som at tygge på hårdt gummi, hvilket er resultatet af at have fået fjernet kræft i mundhulen. Han oplevede i den forbindelse et upåklageligt kommunalt system.

”Kommunens genoptræning virkede perfekt. To dage efter at være kommet hjem fra hospitalet, ringede de fra Møllebo. De ville hjælpe, så jeg kunne åbne munden ordentligt op,” fortæller han.

Han ville ønske, at fødderne var i bedre stand. Han gik en overgang til fodlæge, fordi huden på fødderne faldt af. Det viste sig at skyldes sukkersyge. Huden forblev derefter på fødderne, men hver dag måler han sit insulinniveau med måleapparatet, der også ligger på køkkenbordet.

På en almindelig hverdag er det dog ikke værre med fødderne, end at Ole Søndergaard stadig går en tur i kvarteret. Han mener generelt, at der er tilbud nok i kommunen for at være aktiv som ældre.

”Man kan komme i Rustenborghuset, hvis man har lyst og behov for det. Ældre Sagen har også tilbud. Der er muligheder nok,” siger han.

Normeringen for dårlig

Ole Søndergaard sad i 19 år i kommunalbestyrelsen for Socialdemokraterne, og han arbejdede selv i mange år på ældreområdet. Endnu har han ikke selv for alvor haft brug for kommunens hjælp, men han ser alligevel en udvikling, som ærgrer ham.

”Normeringen på plejecentrene er for dårlig. Der er skåret ind til benet. Jeg vil håbe, at jeg selv slipper for at komme på plejecenter. Man bliver afskrækket fra at komme på plejecenter, for der er ingen, der har tid til at tale med én,” siger han og fortæller, at han håber at kunne blive boende i egen lejlighed.

”Jeg håber at kunne få den nødvendige hjælp til at kunne klare mig i denne lejlighed. Jeg ved godt, at man kan blive så dårlig, at man ikke kan, men så vil jeg hellere stille træskoene,” siger han.

Lige nu har han ikke brug for det, men skulle han få brug for hjemmepleje, håber han, at ældrestrategien sigter efter at lade et velkendt ansigt komme størstedelen af gangene.

”Det skal være velkendte folk, der kommer. Jeg ved godt, at det ikke kan lade sig gøre altid, men man skal tilstræbe, at de er de samme. Jeg vil gerne have det tydeligere frem i ældrestrategien. Det gælder også betjeningen på områdecentrene, så det er de samme ansigter. Det er især vigtigt for de demente,” siger han.

Skal kende systemet

Ole Søndergaard fortæller, at han også ser sig som heldig, fordi han kender til det kommunale system. Hvis han var død i stedet for sin kone, vil han tro, at hun vil have svært ved at begå sig i det nuværende system.

”Systemet kan være svært at tumle med. Især er mange ældre bange for digitaliseringen. Min kone vil ikke have noget med det at gøre. Jeg fortalte hende, at man kunne tilgå sin bankkonto, men hun sagde, at det skulle jeg gøre. Hvis jeg var gået bort, havde hun haft svært ved det. Der er mange, der ikke er trygge ved det,” fortæller han.

Ét af fokusområderne i den nye ældrestrategi er en værdig død. Lyngby-Taarbæk Kommune vil øge fokus på den sidste tid op til døden, som den døende oplever tryghed og nærvær.

”Jeg har drøftet det en smule med min datter, fordi jeg i forbindelse med min kræftbehandling fik papirer om, hvordan man kunne få det, hvis man fik stråling og kemoterapi. Umiddelbart vil jeg fravælge begge. Jeg vil hellere have to gode år i stedet for 10 år, hvor man har det ad helvede til. Jeg håber sgu egentlig, at det sker pludseligt, uden jeg mærker det. Bang,” siger han.

Publiceret: 17. Marts 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112