Chilli Chicks var i efteråret på turne i Island. 14. december kan man opleve koret i Lundtofte.
Chilli Chicks var i efteråret på turne i Island. 14. december kan man opleve koret i Lundtofte.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Året der gik i ord og toner: Chilli Chicks inviterer 14. december til julekoncert i Lundtofte Kirke

Af Pernille Borenhoff
Lundtoftekoret Chilli Chicks inviterer til ’Året der gik’ julekoncert torsdag den 14. december kl. 20 i Lundtofte Kirke. Her opfører de blandt andet tre helt nye sange, som de havde med på korets Island Tour i oktober. Tekst og musik er skrevet næsten udelukkende af medvirkende i og omkring Chilli Chicks.

Derudover byder koret på blandt andet filmmusik og gamle og nye julesange.

Koncerten er gratis, men for fjerde år i træk samler koret efter koncerten ind til at støtte børn i Lundtofte, som kan bruge en hjælpende hånd i julen.

10 år med Chilli Chicks

Korets leder gennem mere end 10 år er Martin Jantzen, der er foruden at være sanger i Læderhalsene og Baggårdens Helte også er musiklærer på Lundtofte Skole.

Desuden medvirker Ulrik Aabye-Hansen, har optrådt som sanger på flere store musicals, herunder Grease, Den Lille Havfrue, Skammerens Datter og senest Jordens Søjler på Østre Gasværket.

Pianist er Kenneth Lauritzen, der i en årrække givet en del klaver-solokoncerter rundt i landet.

Chilli Chicks er et Lundtofte-baseret kor med 30 sang- og livsglade kvinder. Koret har eksisteret i 10 år og har blandt andet optrådt med solister som Anders Blichfeldt og Hannah Schneider, ligesom koret har deltaget i masterclass i New York.

Publiceret: 09. December 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112